Baner - Circuit de Spa-Francorchamps

Copyright

2025 Info
Land	Belgien
Længde	7004 m
Antal omgange	44
Løbslængde	308.176 km

De seneste vindere på Circuit de Spa-Francorchamps

År	Kører	Team	Tid
2025	Oscar Piastri	McLaren Formula 1 Team	5122601
2025	Max Verstappen	Oracle Red Bull Racing	1597997
2024	Lewis Hamilton	Mercedes-AMG Petronas	4797566
2023	Max Verstappen	Oracle Red Bull Racing	4950450
2023	Max Verstappen	Oracle Red Bull Racing	3564233

De seneste pole positions på Circuit de Spa-Francorchamps

År	Kører	Team	Tid
2025	Lando Norris	McLaren Formula 1 Team	100562
2024	Max Verstappen	Oracle Red Bull Racing	113159
2023	Max Verstappen	Oracle Red Bull Racing	106168
2022	Max Verstappen	Oracle Red Bull Racing	103665
2021	Max Verstappen	Oracle Red Bull Racing	119765

Kevin Magnussen. Spa-Francorchamps 2016.
Copyright Renault Sport

 

Startstregen på Spa
Copyright Renault Sport

 

HISTORIE:

 

Spa-Francorchamps er en af verdens klassiske baner, hvilket klart ses af banens historie. Vi skal helt tilbage til starten af 1920'erne for at finde begyndelsen på fortællingen.

 

På en smuk sommerdag på Hotel des Bruyeres mødtes Jules de Thier (redaktør på avisen 'La Meuse') og Henri Langlois van Ophem (formand for RACB, den kongelige belgiske automobilklub). De havde den ide, at man ved at forbinde de tre byer Malmedy, Stavelot og Francorchamps i en trekant kunne udforme en bane, man kunne køre væddeløb på.

 

 
Som sagt så gjort, og i august 1921 skulle det første løb have fundet sted, men da kun én skrev sig på deltagerlisten, blev det aflyst. I stedet endte det med at blive motorcyklisterne, der fik lov til at indvie banen i 1922.

 

I 1924 startede et nyt kapitel for Spa-Francorchamps, da det berømte '24 timer i Francorchamps' blev kørt for første gang - kun ét år efter Le Mans havde sin debut. Til gengæld måtte det første single-seater løb vente til 1925, hvor det europæiske Grand Prix blev kørt med syv deltagere. Her vandt den berømte Alfa Romeo kører Antonio Ascari - far til den senere dobbelte verdensmester Alberto Ascari. Desværre døde Antonio senere samme år efter et uheld i det franske Grand Prix.

 

I perioden frem til starten af 2. Verdenskrig var det motorcykelløbene samt prestigefyldte billøb så som '24 timer i Francorchamps' og det belgiske Grand Prix, der var de store begivenheder. Baneforløbet forblev i det store hele uændret, men i 1939 fik Francorchamps en kunstig kurve, der var helt unik: 'raidillon' (stejl sti) – eller 'Eau Rouge' som den i dag er bedre kendt som.

 

 
Denne forhindring var det meningen, at man skulle passere i meget høj fart, og den var en forløber for den udformning, som banelederen ønskede at give banen: at gøre den til Europas hurtigste racerbane i skarp kontrast til den tyske nabo, Nürgburgring, som også var spektakulær men meget mere kroget og derfor en af de langsommeste.

 

Anden Verdenskrig betød, at livet på banen blev afbrudt i syv lange år, i hvilke ikke ret meget i Ardennerne blev skånet. I 1947 blev sportsaktiviteterne genoptaget i området omkring "L'Eau Rouge". Endnu engang var det de prestigefyldte løb, der var i spotlyset: motorcykler og bilernes Grand Prix (Formel 1 allerede fra 1950), hvortil der af og til blev tilføjet 'Rachs 24 timer', før dette blev en årlig begivenhed i 1964. Senere udfyldte andre serier, såsom Spa 1000 km, programmet.

 

Tingene så ud til at gå godt, men det varede kun indtil 1970, da der blev kørt Formel 1 for sidste gang på den 14 kilometer lange bane. På dette tidspunkt var der simpelthen for mange af kørerne, der mente, at banen var for farlig, idet bilernes ydelse steg, og der heller ikke længere var ret mange muligheder for at tilpasse banen. Den store Francorchamps' ende var nær.

 

Det var nødvendigt at reagere, hvis man ønskede at bevare banen og skabe nogle faciliteter, der bedre inkluderede de sikkerhedsforanstaltninger, som kørerne krævede. Så efter flere planer, der sigtede på at bevare banens hovedkarakteristika, mens de største risici blev elimineret (stort set området mellem Les Combes og Blanchimont), fik man valgt et nyt banelayout og påbegyndte arbejdet. Den nye cirka syv kilometer lange bane blev indviet i 1979.

 

 
Den nye bane var mere teknisk, snoet og udstyret med afkørselsområder, men den beholdt hovedelementerne af det, der havde gjort den berømt, mens den kombinerede øget sikkerhed for kørerne med ny tiltrækning for tilskuerne. Takket være den nye bane vendte det belgiske Grand Prix tilbage til Spa-Franchorchamps i 1983 efter at have været i eksil på Nivelles og Zolder.

 

Den således 91 år gamle bane har derfor været den 3. mest brugte i Formel 1-historien. Ambitionen fra 1939 om at være Europas hurtigste bane er ikke aktuel længere, men Spa er dog stadig en af de hurtigste baner i kalenderen, når man ser bort fra Monza og den gamle Hockenheim. Det belgiske Grand Prix skiller sig også ud på andre måder, for eksempel er det efter Hockenheims ombygning klart den længste bane.

 

Der blev kørt Formel 1 på Spa-Francorchamps allerede tilbage i 1950 i det første verdensmesterskab. Allerede dengang viste banen sig at være et sted, hvor mestrene skilte sig ud, og den senere femdobbelte verdensmester Juan Manuel Fangio vandt løbet.

 

En anden kører, der befandt sig godt på banen, var Alberto Ascari, der vandt i 1952-53, hvor han også blev verdensmester. I 1960'erne var det Jim Clark, der var konge af Spa med fire sejre i træk i perioden 1962 til 1965.

 

I de første 20 år, hvor banen var i sin godt 14 kilometer lange udgave, var der desværre også problemer med alvorlige uheld. Således døde de to kørere Chris Bristow og Alan Stacey i 1960 og i samme weekend kom Stirling Moss alvorligt til skade.

 

 
I 1966 var der dramatik igen, da der under løbet var adskillige uheld, blandt andet et der involverede Jackie Stewart. Resultatet var, at kun fem biler gennemførte med John Surtees forrest, og der blev igangsat et kampagne fra kørernes side for at få gjort noget ved de farlige forhold. Dette resulterede i en boykot i 1969, og senere at man efter løbet i 1970 helt flyttede Belgiens Grand Prix væk fra Spa-Francorchamps. Herimellem var det i 1968, at Bruce McLaren vandt løbet, hvilket var McLaren-holdets første sejr nogensinde

 

Kun 6 mænd har vundet mere end 2 gange på Spa. Disse bemærkelsesværdige mænd er Juan Manuel Fangio (3 gange), Damon Hill (3 gange), Kimi Räikkönen (4 gange), Jim Clark (4 gange), Ayrton Senna (5 gange) og Michael Schumacher (6 gange).

 


Siden banen blev bygget om i 1983 har kun 2 ikke-verdensmestre været i stand til at vinde på banen: David Coulthard og Felipe Massa. Alle andre vindere er på 'Hall of Fame' listen.

 

I 1991, hvor Senna vandt sin sidste sejr i Belgien, var der også debut til Michael Schumacher. Året efter vandt tyskeren den første af sine mange Grand Prix-sejre, og siden har det helt klart været blandt hans favoritbaner.

 

Løbet i 1994 bød på drama. Michael Schumacher kom først forbi det ternede flag, men han blev sidenhen diskvalificeret, fordi bilen ikke opfyldte kravene til træplanken under bilen. I stedet kunne Damon Hill lade sig udråbe til vinder.

 

Også sidenhen har Spa ofte været skueplads for store dramaer. Hvem husker ikke det vanvittige regnvejrsløb i 1998, hvor stort set halvdelen af feltet smadrer ind i hinanden efter første sving? Senere i samme løb indtræder den famøse hændelse, hvor Michael Schumacher kører op bagi en langsomtkørende David Coulthard og efterfølgende anklager skotten for at bevidst at have ødelagt hans løb? Så sent som i 2014 fik vi drama for alle pengene på Spa, da teamkammeraterne fra Mercedes, Nico Rosberg og Lewis Hamilton, stødte sammen, så Hamilton måtte udgå - denne hændelse blev starten på en indædt og ikke altid stueren fight mellem de 2 Mercedes kørere. 


 

 
BANEN:

 

Spa-Francorchamps ligger som sagt meget naturskønt i Ardenner-bjergene. Byen Spa ligger 30 kilometer sydøst for Liege ikke ret langt fra grænsen til Tyskland, og mod syd ligger Luxembourg i en afstand af cirka 40 kilometer.

 

Selve banen er en diametral modsætning til de efterhånden mange moderne motodromer designet af Herman Tilke. Selv med de ændringer, man lavede i 1970'erne, så er det stadig en hurtig bane, hvor man kører med en opsætning, der genererer downforce i den lave ende af skalaen.

 

Der er adskillige sving, som normalt vil få betegnelsen 'klassiske'. Det mest kendte er naturligvis 'Eau Rouge', der er banens anden svingkombination, og det vil blive beskrevet nærmere nedenfor.

 

Det første sving er 'La Source', som er en meget skarp højre hårnål. Banen er heldigvis meget bred her, men alligevel er der ofte store problemer på første omgang, når hele feltet prøver at komme igennem samtidig - for eksempel i 1998. Til gengæld betyder bredden, at det ikke er umuligt at overhale eller vælge en alternativ linie, som så måske kan give bonus, når man kommer ned i Eau Rouge eller videre ned ad Kemmel langsiden, der også er banens hurtigste sted. Det var her på vej ned mod Les Combes, at Mika Häkkinen i år 2000 lavede sin formidable overhaling af Michael Schumacher.

 

 
Et andet kendt sving er Blanchimont, der er en højfartskurve (svinget tages med omkring 300 km/t) på vej fra Stavelot op mod Bus Stop chikanen.

 

Sidste forhindring er netop Bus Stop. Denne chikane blev ændret til løbet i 2004 og igen til løbet i 2007, hvor også La Source blev ændret.

 

Banen
Banenavn	Circuit de Spa-Francorchamps
By	Francorchamps, Malmédy og Stavelot (30 km. til Liege)
Tidszone	Samme tid som Danmark
Første Grand Prix	18. juni 1950
Antal Grand Prixer	49
Hjemmeside	https://www.spagrandprix.com/en/
Rekorder
Banerekord - Pole	1:45.778, Mark Webber(2010)
Banerekord - Løb	1:47.263, Sebastian Vettel(2009)
Hurtigste løb	1T20:39.066, Kimi Räikkönen (2007)
Årets Løb
Omgangslængde	7,004 km
Omgange i løbet	44
Løbsdistance	308.052 km