Alfa Romeo bekræfter Kubica

Alfa Romeo indtager Italienske Monza, i speciel Italiensk bemaling og med Robert Kubica som afløser for Kimi Räikkönen, endnu engang.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 09/09 2021 klokken 13:09

Kimi Räikkönen er fortsat i isolation i sit hjem, efter han testede positiv for Corona op til sidste weekends Formel 1 Grand Prix i Holland.

Det betyder at polske Robert Kubica, igen er at finde i den ene Alfa Romeo, hvor han sammen med Antonio Giovinazzi skal se om de kan få lidt point med hjem til holdet.

"Kubica udførte et sublimt arbejde for os i Holland, hvorfor det er helt naturligt for os, at sætte ham i bilen igen i den kommende weekend, som afløser for Räikkönen," lød det i pressemeddelelsen.

Her blev sløret også løftet, for holdets specielle Italienske bemaling, med et enkelt billede, der ikke ligefrem gør bilen grimmere.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.