Bahrains GP. 2. frie træning. Räikkönen hurtigst

Med markant lavere bane temperaturen og mindre sand på banen, blev der I anden træning, barberet godt af de bedste tider. Denne gang var det Ferrari der var hurtigst, med Kimi Räikkönen som den bedste.

Vettel og en smilende Räikkönen. Copyright Ferrari F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 04/06 2018 klokken 18:04

Som dansker, var det fantastisk at se på listen over bedste tider, de første 10 minutter af træningen, hvor Kevin Magnussen med sin HAAS racer, lå helt i top. Men så blev der for alvor sat tider af de øvrige kørere, hvilket fik ham til at falde godt ned gennem feltet.

En udfordring, de første 30 minutter, var at en af Porsche Super Cup bilerne, havde spildt lidt olie, hvilket sendte Marcus Ericsson en tur i gruset.
Olien blev dog kørt af, så den ikke skabte nye problemer i det meste af træningen.

Max Verstappen, der ikke fik sat en tid i første træning, fik noget mere tid på banen, men led en del under den manglende tid på banen, hvilket betød at han var markant langsommere end Red Bull-holdkammerat Daniel Ricciardo, i det meste af træningen, men han sluttede marginalt hurtigere end Ricciardo.

Hos Toro Rosso, var det igen Gasly der viste vejen og at Honda har leveret en motor, der faktisk kan være med, der hvor det er sjovt og faktisk være bedre end McLaren, med deres nye Renault motor.
Men det er kun Gasly der har det godt på banen. Hartley i den anden Toro Rosso, som tilmed har fået ny motor, lå helt nede i bunden af tabellen.

Hos Force India, gik det også markant bedre, hvilket man ikke kan sige at det gjorde for Williams’ to kørere. Sirotkin kørte af og Stroll kunne bare ikke få det til at fungere.

Ferrari var de stærkeste på banen, hvor det var tydeligt at de to Mercedes'er, ikke lige kunne finde balancen, så de kunne være med. De var dog næsthurtigste hold, lige foran Red Bull.

Kimi Räikkönen sluttede dog mindre positivt af, da han måtte parkere sin Ferrari ude på banen, med 15 minutter tilbage. Det var et løst højre forhjul der stoppede ham. Så den fejl kan de ultra professionelle mekanikere hos Ferrari også lave.

HAAS valgte at fokusere anderledes på denne træning, hvilket betød at Grosjean endte nede som nummer 11 og Magnussen helt nede som nummer 15.


KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari 1:29.817 +0.000s 32
2 Sebastian Vettel Scuderia Ferrari 1:29.828 +0.011s 37
3 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas 1:30.380 +0.563s 31
4 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:30.472 +0.655s 32
5 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:30.745 +0.928s 32
6 Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing 1:30.751 +0.934s 31
7 Nico Hülkenberg Renault F1 Team 1:31.220 +1.403s 34
8 Pierre Gasly Scuderia Toro Rosso 1:31.232 +1.415s 38
9 Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team 1:31.282 +1.465s 29
10 Stoffel Vandoorne McLaren Formula 1 Team 1:31.422 +1.605s 35
11 Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team 1:31.591 +1.774s 33
12 Carlos Sainz Jr. Renault F1 Team 1:31.601 +1.784s 34
13 Esteban Ocon Force India 1:31.809 +1.992s 31
14 Sergio Perez Force India 1:31.868 +2.051s 34
15 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:31.969 +2.152s 35
16 Charles Leclerc Alfa Romeo Racing 1:32.372 +2.555s 37
17 Lance Stroll Williams Racing 1:32.382 +2.565s 30
18 Sergey Sirotkin Williams Racing 1:32.474 +2.657s 37
19 Marcus Ericsson Alfa Romeo Racing 1:32.733 +2.916s 32
20 Brendon Hartley Scuderia Toro Rosso 1:32.908 +3.091s 38