Bekræftet: Magnussen rykker til IMSA

BMF1 kunne forleden afsløre, at Kevin Magnussen skal køre motorløb i USA. Nu er det så endelig blevet bekræftet af teamet.

Bahrains Grand Prix 2020. Kevin Magnussen mellem palmerne i pitten. Copyright Haas F1

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 12/03 2020 klokken 16:12

Kevin Magnussen smed lidt af en bombe tidligere på året, da han annoncerede, at han ikke fortsætter hos Haas i 2021. Corona-pandemien har åbenbart sat sine tydelige spor, også økonomisk, på det meste af F1-verdenen.

Derfor gik snakken, om hvor den unge, talentfulde dansker skulle fortsætte sin motorsportsfremtid.


BMF1 kunne forleden fortælle, at Kevin Magnussen fortsætter i den amerikanske IMSA-serie, og det bliver nu bekræftet af teamet, og danskeren selv, i en pressemeddelse fra Chip Ganassi Racing.

Destinationen for 2021 bliver IMSA-serien for Chip Ganassi Racing-teamet, og værktøjet bliver en Cadillac DPi-V.R i prototype-kategorien.

Teamkammeraten bliver hollænderen Renger van der Zande, som bl.a. har vundet det velkendte sportsvognsløb Daytona 24 hele to gange.



”Hvis du er inde professionel motorsport, ligemeget hvor i verden, så kender du navnet Chip Ganassi, og hvad det repræsenterer i motorsport. Chip har bygget en af de bedste ræs-organisationer, både på og udenfor banen, og man kan se tilbage i historien, og se den enorme succesrekord, specielt inden for sportsvogns-ræs," udtaler Magnussen.

"Det er en fantastisk mulighed for mig selv at komme på hold med CGR, Renter og Cadillac. Jeg kan ikke vente med at komme i gang, møde teamet og begynde forbedredelserne til 2021-sæsonen,” lød det fra danskeren i pressemeddelsen.

Det er et meget succesfuldt hold, som Magnussen bliver en del af. Foruden sejre i store løb som Daytona 24 (sidste fire år i træk), har teamet også vundet 12-timers løb på Sebring, Long Beach og mange flere.

CGR sluttede på en flot andenplads sidste sæson, så der bliver noget at kæmpe for for den danske racerkører i 2021-sæsonen.

Sæsonen bliver skudt i gang til Januar, og løbene kan streames live på IMSA.tv.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER