Belgiens GP: 1. frie træning

Det var en regnvåd bane, der bød kørerne velkommen tilbage efter sommerferien, i Belgien. Men banen tørrede op og gav alle mulighed for at skifte intermediate-dækkene ud med sliks.

Ungarns Grand Prix 2020. Sebastian Vettel i regnen. Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 08/27 2021 klokken 12:08

Helt fra morgenstunden, bød Spa-Francorchamps banen i Belgien på let regn, men kort inden den første træning efter Formel 1 feltets sommerferie skulle starte, stoppede regnen.

Der var dog fortsat tunge skyer over banen og temperaturer på den forkerte side af 15 grader, hvilket betød at den våde bane, forblev våd, langt ind i den time lange træning.

Få biler kom ud på banen fra start, da alt tyder på at vi ser ind i en weekend, hvor wet- og intermedia-dækkene vil blive brugt en del, hvilket kan gøre dem til en mangelvare, skulle det også regne på søndag.

I de tidlige stadier af træningen, var det løbsvinderen fra Ungarn, Esteban Ocon i Alpine, der viste størst mod og hurtigt fik sat en tid, som de fleste andre så ud til at have udfordringer med at slå.

Men i takt med at banen tørrede op, så vi igen de normalt hurtige hold, skyde frem.

Max Verstappen, der i denne weekend vil gøre alt, for igen at komme i front i kampen om det individuelle mesterskab, viste hurtigt at han er hurtig, også når det er vådt, mens Mercedes lå langt nede i feltet med begge deres biler.

Da banen tørrede yderligere op, viste Mercedes sig fra sin hurtigere side, hvilket sendte Valteri Bottas op på P1, med 10 minutter tilbage, marginalt hurtigere end Verstappen på P2, mens Hamilton roede rundt nede bagerst i feltet, efter han måtte afbryde sit bedste forsøg på grund af trafik.

Med 5 minutter igen, begyndte det at regne svagt igen, hvilket betød at det var slut med hurtige tider.

Ud over Red Bull og Mercedes, viste Gasly at AlphaTauri igen er hurtige, dog uden at hans japanske holdkammerart kunne bakke den op, da han sluttede helt nede på P15.

Ferrari viste også, at de har en hurtig bil i år, med to hurtige kører, med Leclerc og Sainz på P4 og P5, med monegaskeren som den hurtigste af de to.

Ocon, der startede så godt, endte nede på P9, lige foran Alonso, der i stil med Ocon, tager et år mere med Alpine.

Sebastian Vettel viste igen, at han er den klart hurtigste hos Aston Martin, da han sluttede blot en halv tiendedel sekund efter Perez på P7, og et halvt sekund hurtigere end Stroll i den anden Aston Martin, der sluttede på P11.



KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas 1:45.199 +0.000s 18
2 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:45.363 +0.164s 14
3 Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri 1:45.699 +0.500s 20
4 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:45.818 +0.619s 19
5 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari 1:45.935 +0.736s 20
6 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing 1:46.127 +0.928s 17
7 Sebastian Vettel Aston Martin Aramco F1 1:46.177 +0.978s 19
8 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:46.336 +1.137s 17
9 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team 1:46.497 +1.298s 16
10 Fernando Alonso BWT Alpine F1 Team 1:46.612 +1.413s 16
11 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 1:46.649 +1.450s 19
12 Daniel Ricciardo McLaren Formula 1 Team 1:46.683 +1.484s 20
13 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing 1:46.755 +1.556s 17
14 George Russell Williams Racing 1:46.772 +1.573s 19
15 Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri 1:46.928 +1.729s 19
16 Nicholas Latifi Williams Racing 1:47.101 +1.902s 20
17 Kimi Räikkönen Alfa Romeo Racing 1:48.125 +2.926s 15
18 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:48.224 +3.025s 17
19 Nikita Mazepin Moneygram Haas F1 Team 1:48.705 +3.506s 16
20 Mick Schumacher Moneygram Haas F1 Team 1:49.059 +3.860s 15