Bottas var presset

Efter løbet var det tid til at høre fra de tre første der kom over målstregen, om hvordan de oplevede løbet fra deres cockpit. Bottas blev overrasket over at blive presset af Leclerc i slutnnigen af løbet.

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 06/23 2019 klokken 19:06

Lewis Hamilton:
"Det var et løb hvor jeg havde travlt med forskellige ting. Først gik mit sæde i stykker i et af svingene, så det betød at jeg ikke sad helt perfekt i bilen og rykkede lidt rundt i hvert sving. Jeg fik en god start, og de første omgange gik ok. Derefter kom jeg ind i rytmen, og følte mig godt tilpas i bilen. Jeg var overrasket over at Medium dækket holdt så længe som det gjorde, jeg kunne nok have kørt yderligere 5-10 omgange, men vi skiftede så til nye dæk, og de begyndte at smuldre, og satte sig som små korn på dækket, så jeg mistede noget vejgreb."

"Jeg føler at bilen bliver bedre og bedre henover sæsonen, og det er uden at vi har lavet nogle nye opdateringer. Vi arbjeder videre med bilen som den er, og forbedre os lidt hele tiden, så stor tak til alle på fabrikken der gør det her muligt. Jeg er stolt af at være en del at dette team."

Lewis Hamilton, sejr i Frankrigs GPLewis Hamilton, Frankrigs GP
Copyright BMF1


Valtteri Bottas:
"Det blev et lidt for spændende løb fra min side. Jeg havde problemer med mine fordæk, som begyndte at boble op, og derfor mistede jeg fart. Jeg blev nødt til at kører defensivt for at få dækkene til at holde helt til mål. Det betød at Leclerc begyndte at indhente mig hen imod slutningen af løbet, og han kom nok lidt for tæt på til sidst, men det lykkedes mig at holde bilen hjem til en 2. plads."

"Jeg var meget godt tilfreds med bilen, og den kørte godt, men sammenlignet med Lewis, så er jeg selvfølgelig ikke tilfreds. Jeg kom ind 18 sekunder efter Lewis, og det er ikke godt nok for mig. Som team var det jo et rigtig godt resultat."

Valtteri Bottas, 2. plads i Frankrigs GPValtteri Bottas, Frankrigs GP
Copyright BMF1


Charles Leclerc:
"Det var godt at se jeg indhentede Valtteri så hurtigt hen mod slutningen af løbet, det havde jeg ikke regnet med. Da jeg kom tæt på så hurtigt prøvede jeg at presse alt hvad jeg kunne. Jeg var under et sekund efter Valtteri. Havde jeg haft nogle flere omgange, så tror jeg at jeg havde haft en chance."

"Jeg er meget glad for resultatet i dag, for jeg har haft nogle problemer med at få kvalifikationen til at fungere i de sidste par løb, så jeg har ændret lidt på mit setup for bilen, og det så ud til at virke. Vi havde nogle opdateringer med til løbet, og de virkede tilfredsstillende på bilen."

Charles Leclerc, 3. plads i Frankrigs GPCharles Leclerc, Frankrigs GP
Copyright BMF1