Emilia Romagnas GP: 1. frie træning

Imola bød for kort tid siden Formel 1 feltet velkommen, på den markant anderledes bane i Italien, end åbningsbanen i Bahrain. Det ser ud til at Mercedes er langt bedre her.

Mercedes. Copyright Mercedes

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 04/16 2021 klokken 12:04

Om det skyldes udvikling af Mercedes raceren, eller om det er Imola banen, der passer dem meget bedre, vides ikke. Men Mercedes var de hurtigste i den 1. frie træning, foran Max Verstappen på P3, mens Perez i den anden Red Bull sluttede langt nede, efter han måtte udgå lidt over halvvejs inde i træningen, som følge af en punktering.

Valteri Bottas var hurtigste mand, dog blot 41 tusindedele sekund hurtigere end Hamilton på P2.

Ferrar hurtige igen


Charles Leclerc i Ferrari viste igen gode takter, da han satte sin Ferrari ind på P4, lige foran Gasly i AlphaTauri og Sainz i den anden Ferrari.

Netop Sainz, viste at han er hurtig og at han har det godt i den nye Ferrari, da han længe lå med hurtigste tid, men mod slutningen, kunne han altså ikke holde den.

Mens det gik godt for Gasly, var det mindre prangende for Yuki Tsunoda i den anden AlphaTauri, der havde en del problemer og sluttede med den langsomste tid af alle.

Haas i bunden


Ikke overraskende var det igen HAAS man fandt i bunden, hvis man ser bort fra Tsunoda, men lidt overraskende var det, at det var Mazepin der var den hurtigste af de to.

Hos Aston Martin ser det stadig ikke rigtigt godt ud for Sebastian Vettel, der har svært ved at finde sig til rette i den nye racer.

Vettel sluttede helt nede som nummer 14, mens Stroll i den anden Aston Martin, sluttede oppe som nummer 8, et halvt sekund hurtigere end tyskeren.

Den største overraskelse af alle, må være Nicolas Latifi i Williams.

Manden som vi normalt forbinder med en bundplacering, kørte 9. hurtigste tid, og var tilmed hurtigere end Russell i den anden Williams, der sluttede som nummer 11.

Hos Alpine måtte Ocon parkere sin racer på banen, efter en ringe session fra hans side, som kun var god nok til P17, mens Alonso i den anden Alpine, havde en god træning og sluttede oppe på P7.

Et hurtigt kik på de forskellige hold og køreres performance her, kunne antyde at vi kan forvente et markant anderledes billede, når anden træning bliver afviklet om nogle timer.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas 1:16.564 +0.000s 23
2 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:16.605 +0.041s 25
3 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:16.622 +0.058s 21
4 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:16.796 +0.232s 13
5 Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri 1:16.888 +0.324s 21
6 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari 1:16.888 +0.324s 26
7 Fernando Alonso BWT Alpine F1 Team 1:17.457 +0.893s 23
8 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 1:17.489 +0.925s 19
9 Nicholas Latifi Williams Racing 1:17.739 +1.175s 24
10 Daniel Ricciardo McLaren Formula 1 Team 1:17.769 +1.205s 23
11 George Russell Williams Racing 1:17.866 +1.302s 25
12 Kimi Räikkönen Alfa Romeo Racing 1:17.883 +1.319s 16
13 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:17.935 +1.371s 16
14 Sebastian Vettel Aston Martin Aramco F1 1:17.984 +1.420s 23
15 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing 1:18.058 +1.494s 24
16 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing 1:18.228 +1.664s 15
17 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team 1:18.360 +1.796s 20
18 Nikita Mazepin Moneygram Haas F1 Team 1:18.823 +2.259s 22
19 Mick Schumacher Moneygram Haas F1 Team 1:19.480 +2.916s 18
20 Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri 1:19.781 +3.217s 11