På en ekstrem varm løbsdag, startede Kevin Magnussen som nr. 10, med et sæt let brugte soft dæk, hans teamkammerat Romain Grosjean startede som nr. 11 med et sæt nye medium dæk.
Kevin formåede i starten at holde forfølgerne bag sig, men måtte køre i pit på omgang 12 som nr. 16. Kevin fik bilen i mål på en trist 19. plads. Grosjean faldt ned gennem feltet allerede i starten af løbet som nr. 15, og fik bilen hjem på en 16. plads, så ingen point til Haas i det her løb.
"Det er virkeligt hårdt, og det er ærgerligt at vi ikke kan finde ud af hvad der er galt med bilen. Det var et meget hårdt løb med dårlig balance i bilen, og jeg kæmpede med bilen gennem hele løbet. Der er desværre stadig noget vi gør galt, men jeg er ikke i tvivl om at vores dygtige folk finder ud af hvad der er galt," siger Grosjean.
Kevin Magnussen i pitlane
Copyright BMF1
"Der var ikke noget fart i bilen i dag. Det er meget skuffende efter vores fine kvalifikation i går. Det er meget frustrerende, intet fungerede og det hele er ret forvirrende," siger Magnussen.
"Det var et skuffende løb for holdet. Jeg har ikke andet at sige at det er meget trist. Vi arbejder videre for bedre at forstå hvad der er galt fra den gode kvalifikation til et meget skidt løb. Vi ved stadig ikke hvad det er, og vi har ikke nogne idé om hvad der er galt," siger Steiner.