Ferrari kommer med forbedringer til Bahrain

Ferrari forventer at være hurtigere til løbet i Bahrain efter de har lavet nogle forbedringer på bilen. Ferrari fik en skidt start på sæsonen og sluttede henholdsvis som nr. 4 or 5.

Australiens Grand Prix 2019. Ferrari under løbet med Vettel foran Leclerc. Copyright Ferrari

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 03/26 2019 klokken 10:03

Vettel og Leclerc har sagt at de ikke havde det samme greb i asfalten som de havde under vintertesten i Barcelona. Ferraris chef Binotto siger at det er vigtigt at holdet kommer stærkt tilbage allerede i næste løb.

”Banen i Bahrain er meget anderledes end banen i Australien. Det er vigtigt at vi har styr på de områder vi var svage på i Australien, og vende det til at blive stærkere i Bahrain. Jeg forventer at vi er stærkere i Bahrain efter at vi har lavet ændringer til bilen, men vi ved også at vores konkurrenter vil være stærke.”

Ferrari blev lidt overrasket over de problemer de fik i Australien, og Binotto indrømmede også efter løbet, at det forhåbentligt var en engangsforeteelse i denne sæson.

VettelVettel
Copyright Ferrari


Vettel siger at man ikke skal undervurdere aftenløbet i Bahrain, ”Det kan være svært at finde en rytme i løbet, fordi der bliver blæst sand ind over banen. Hver omgang er forskellig, og det kan blive vigtigt i specielt kvalifikationen.”

”hvis du bare kommer nogle få centimeter udenfor idealsporet, så begynder du at glide og miste tid, så vi vil nok se flere fejl i dette løb sammenlignet med andre løb.”