Ferrari tilfreds med de nye opdateringer

Vettel og Leclerc har sagt at de opgraderinger de har fået med til Barcelona i denne weekend er et skridt i den rigtige retning, men der skal stadig arbejdes hårdt for at indhente Mercedes.

Vettel under Barcelona GP frie træninger. Copyright BMF1

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 05/11 2019 klokken 10:05

Mercedes var hurtigst i begge træninger i går, og Ferrari formåede ikke helt at presse sølvpilene. Vettel var 2. hurtigst i den 1. træning, men var kun 4. hurtigst i 2. træning. Leclerc kom ind som nr. 3 i begge træninger.

Vettel sagde at deres opgraderinger til løbet i Barcelona næsten har haft den effekt de ønskede, men at de ikke helt er der endnu. "Hvad angår aerodynamik og motor opgraderingerne, så er vi glade for at have fået dem lavet, men det er kun træning i dag, så vi får først at se i morgen (lørdag) hvem der er hurtigst."

"Vi er ikke helt der hvor vi burde være, specielt i de langsomme sving, der tror jeg stadig vi kan blive bedre," slutter Vettel.

Leclerc sagde stort set det samme som Vettel, men mente at det kun drejer sig om små ting og detaljer der skal til for at være der hvor Ferrari burde være. "Vi har haft fokus på at forstå hvordan de nye opgraderinger virker på bilen under træningerne i denne weekend, og alt er gået efter planen."

Leclerc under Barcelona GP frie træningerLeclerc under Barcelona GP frie træninger
Copyright BMF1


"Vi har næsten fundet den rette balance i bilen, og det er helt normalt når man laver ændringer til bilen. Vi har potentialet til at vinde, og vi vil presse hårdt på for at vise at vi kan vinde, slutter Leclerc.