Formel 1 afvikler de kommende løb, virtuelt

Formel 1 vil sikre, at vi fortsat bliver underholdt. I dag er det annonceret, at der vil blive afviklet en E-Sport serie med de løb, der ikke bliver kørt i virkeligheden, med nogle af feltets kørere i de virtuelle sæder.

Billeder fra Red Bull Ring søndag. Copyright Williams F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 03/20 2020 klokken 13:03

Der er ingen, der kan være i tvivl om, at vi er mange, der hungrer efter et godt og rigtigt Formel 1-løb, men det er der lange udsigter til.

Inden vi kommer til at se rigtig Formel 1 igen, har Formel 1 besluttet sig for at hjælpe os, ved at lave en virtuel serie, som flere af Formel 1-feltets rigtige kørere vil deltage i.

Den nye serie vil blive afviklet på de dage, hvor de udskudte løb er sat. Hvilket betyder, at første løb er den 22. marts og vil være Bahrains Formel 1 Grand Prix.

Løbene vil blive afviklet på Codemasters 2019 Formel 1 platformen, og blive vist på Formula 1's YouTube kanal, Twitch og Facebook.

Hver udsendelse vil vare omkring 1½ time. Løbet vil være 50% af et normalt løb, med en kvalifikation lige inden løbet.

Formel 1 melder ud, at man vil sætte sværhedsgraden for spillet, så de sikre så underholdende løb som muligt, da der er stor forskel på hvor dygtige de enkelte kørere er på platformen.

Udsendelsen starter på søndag kl. 21.00 dansk tid.

Optur for RicciardoOptur for Ricciardo
Copyright Red Bull


Lad os så komme igang.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.