Formel 1-designer: Ferrari har den bedste bil

Skal man tro på den tidligere Formel 1-designer, Gary Anderson, er der noget der tyder på, at Ferrari er det hold der har knækket koden omkring de nye aerodynamiske regler bedst, mens Mercedes halter alvorligt bagefter.

Ferrari F1-75. Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 02/22 2022 klokken 09:02

Efter at de fleste 2022 Formel 1-racere er blevet præsenteret, forlyder det, at der kan være hold, der løber ind i store udfordringer, herunder Mercedes, mens andre stikker af i den positive retning, herunder Ferrari.

Den tidligere Formel 1-designer Gary Anderson hævder, at Ferrari har lavet en bil, der er 7 % mere effektiv end den, Mercedes har præsenteret.

Samtidig hævdes det, at Ferrari oprindeligt var gået i samme retning som Mercedes, men at de valgte det modige træk, at skrotte hele deres plan, for at gå mere radikalt til værks.

Om kort tid, begynder årets første vintertest, en test der bliver afviklet uden Tv-dækning, men dog med pressen til stede.

Her vil vi se de første indikationer på styrkeforholdet, men næppe det rigtige billede.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER