Frankrigs GP: 3. frie træning

Hamilton var langt langsommere end træningens hurtigste mand, den mesterskabsførende Verstappen, mens Bottas viste at han ikke har mistet evnen til at kører hurtigt, da han var næst hurtigst.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 06/19 2021 klokken 13:06

Den 3. frie træning fulgte godt op på gårsdagens anden træning, hvor Verstappen fik vendt et forspring fra Mercedes på omkring 3 tiendedele, til et lille forspring.

I den 3. træning, fandt Red Bull yderligere tid og sluttede markant hurtigere end Bottas på P2, med et forspring på mere end 7 tiendedele sekund, mens afstanden ned til Hamilton på P5, var næsten et sekund.

Det betyder at der er en del arbejde til Mercedes, inden de skal afvikle kvalifikationen om få timer.

Sidste løbs vinder, Sergio Perez, i den anden Red Bull racer, havde en noget bedre træning, denne gang, men var stadig langt efter Verstappen med en tid der var mere end 9 tiendedele langsommere, men trods alt hurtigere end Hamilton.

McLaren, der rykkede meget frem fra 1. til 2. træning, fortsatte fremgangen og fik Norris op på P6, mens Ricciardo fortsat kæmpede med hans nye arbejdsplads og sluttede på P10, 4 tiendedele sekund efter holdkammerarten.

Alpine var igen med fremme, og igen var det Alonso der var den hurtigste af de to. Dog blot 6 hundrededele sekund hurtigere end Ocon. De endte på P7 og P8.

En af de andre hjemmebane helte, Pierre Gasly, der sikrede sig en flot 3. plads i Baku, viste fin fart igennem det meste af træningen, men endte alligevel nede på P9.

Hos Aston Martin var det Stroll der satte den hurtigste tid. Men det var en tid der viste, at deres biler ikke rigtigt fungere på den franske bane. De to sluttede på P13 og P14.

Nikita Mazepin i HAAS, lukkede igen feltet, mere end 3 sekunder langsommere end Verstappen, og hvad værre var for ham, et halvt sekund langsommere end Schumacher i den anden HAAS.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:31.300 +0.000s 11
2 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas 1:32.047 +0.747s 14
3 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari 1:32.195 +0.895s 17
4 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing 1:32.238 +0.938s 15
5 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:32.266 +0.966s 15
6 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:32.336 +1.036s 14
7 Fernando Alonso BWT Alpine F1 Team 1:32.624 +1.324s 15
8 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team 1:32.681 +1.381s 16
9 Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri 1:32.707 +1.407s 16
10 Daniel Ricciardo McLaren Formula 1 Team 1:32.759 +1.459s 14
11 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:32.820 +1.520s 15
12 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing 1:33.017 +1.717s 17
13 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 1:33.051 +1.751s 15
14 Sebastian Vettel Aston Martin Aramco F1 1:33.200 +1.900s 18
15 Kimi Räikkönen Alfa Romeo Racing 1:33.328 +2.028s 16
16 George Russell Williams Racing 1:33.364 +2.064s 16
17 Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri 1:33.424 +2.124s 17
18 Nicholas Latifi Williams Racing 1:33.584 +2.284s 16
19 Mick Schumacher Moneygram Haas F1 Team 1:34.143 +2.843s 14
20 Nikita Mazepin Moneygram Haas F1 Team 1:34.642 +3.342s 13