Grosjean i dialog med Mercedes

Selv om Romain Grosjean har bekræftet sin deltagelse i Nordamerikanske IndyCar, udtaler den nu tidligere F1-kører, at han er i dialog med Mercedes AMG om en test.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 02/23 2021 klokken 11:02

Efter Romain Grosjeans horrible crash i Bahrains Grand Prix sidste år blev køreren tvunget til at trække sig før sæsonafslutningen som følge af sine alvorlige forbrændinger på hænderne. Dermed fik schweiz-franskmanden ikke sit afskedsløb for Haas F, hvor han har været med fra teamets start i 2015.

Grosjean, som debuterede i Formel 1 i 2009, bekræfter imidlertid nu, at han har været i telefonisk kontakt med Mercedes-teamchefen Toto Wolff, som har ringet til ham for at tilbyde en mulig afskedstest i en af teamets biler, inden karrieren fortsætter i Nordamerikanske IndyCar.

”Ja, ja det har han,” bekræfter Grosjean på sin personlige Twitch-konto, da han blev spurgt om rygtet.

Grosjean få minutter efter ulykken i Bahrain.Grosjean få minutter efter efter ulykken i Bahrain.
Copyright Haas F1


“Jeg har haft et telefonopkald med dem, og vi er ved at færdiggøre planen.”

"Jeg tror, det bliver mega,” lød det fra den tidligere Lotus og Haas-kører.

Grosjean fortsætter karrieren i hos Dale Coyne Racing i IndyCar, hvor han startede sine første testkørsler d. 22. februar på Barber Motorsports Park i Birmingham, Alabama.

På grund af den voldsomme påvirkning ulykken i Bahrain havde på kørerens familie, vil han dog ikke deltage i ovalbaneløbene på de to hurtige ‘super speedways’ Texas Motor Speedway og Indianapolis Motor Speedway.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1.dk næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER