Haas blev sidste år udråbt som et af de bedste team i midterfeltet. Forventningerne til 2019 har da også været store, men er bestemt ikke indfriet.
Teamet havde da også nogle helt andre forventninger til 2019, og de gjorde det også godt i vintertestene i Barcelona tidligere i år. Det så ud til at Hass var på rette vej.
Kevin & Romain under præsentation af 2019 Haas racer
Copyright Haas F1
Teamet har totalt 8 point, og det er de point Magnussen kørte ind i det første løb i Australien. I de efterfølgende 3 løb er Magnussen sluttet på en 13. plads. Grosjean har ikke kørt point hjem til teamet, og er udgået i 3 løb, og Grosjean's bedste resultat er en 11. plads i Shanghai.
Ser vi på løbet i går så startede Kevin som nr. 12, og sluttede som nr. 13 efter et løb der ikke bød på andet end overhalinger fra de andre kørere der skulle forbi Kevin.
Romain Grosjean under test
Copyright Haas F1
Grosjean startede som nr. 14, men måtte også se sig overhalet af de fleste, og måtte endda udgå af løbet på grund af bremse problemer. "Min bremsepedal gik simpelthen i bund uden at bremse, så teamet besluttede at det var mere sikkert at tage mig ud af løbet. Det var en meget hård dag, og det var naturligvis ikke det resultat vi havde håbet på. Det er selvfølgelig meget skuffende, men vi bliver nødt til at arbejde hårdere på at forstå dækkene. Det gør det ikke nemmere at de andre teams ser ud til at have forstået hvordan dækkene fungere, og vi bare stadig mister placeringer i løbene", slutter Grosjean.