Japans GP: 1. frie træning. Hamilton 1-0

Den 1. frie træning er netop overstået. Kampen i toppen af feltet var meget tæt, mens HAAS igen viste god form, i kampen om B mesterskabet, dog overgået af Force India..

Billeder fra Søndag Japan 2014. Copyright Daimler Benz

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/05 2018 klokken 04:10

Det var en fugtig bane, der bød kørerne velkommen til Japan.

McLaren og Renault fik deres olie frem, hvilket især Lando Norris nok var glad for, da han havde fået lov til at låne Stoffel Vandoornes racer, for at få lidt mere Formel 1 erfaring, inden han i 2019 vil have denne racer på fuld tid.

Vi så flere kørere, der var ude og kører på banens kerbs, hvor der stod vand op fra, men det var Fernando Alonso, der efter 50 minutter, blev den første til at kører rigtigt af, da han var ude og ramme noget kunstgræs og en angiveligt meget våd kerb, hvilket sendte ham i gruset.

Alonso kunne dog selv grave sig ud af sandkassen og komme tilbage til pitten. Han var langsommeste mand på dette tidspunkt, hvilket måske fik ham til at forsøge lidt ekstra.

McLaren var dog igen at finde bagerst i feltet. Det virker som om, at de har indledt en konkurrence med Williams om hvem der er dårligste hold på gridden. En kamp Mclaren efterhånden ser ud til at vinde.

Toro Rosso, der med Honda motoren, er et af de hold der har flest fans på denne bane, startede dagen med at teste en 2019 hækspoiler, hvor på der var monteret meget store flowmålere. Spændende om de vil virke efter hensigten til næste år.

Dækvalget var i lang tid, ikke så åbenlyst. De bløde dæk så ikke ud til at virke, i den første times tid, da der simpelthen ikke var Formel 1 gummi nok i banen, men med en halv time igen, var der flere der kom ud med Super Soft, hvilket så ud til at virke.

Kampen om hvilke bil, der var bedst af resten, var tæt mellem Force India, HAAS og Sauber.

Ocon repræsenterede længe Force India på 7. pladsen, mens Grosjean var hurtigste HAAS mand og Leclerc hurtigste Sauber mand.

Men mens Force India og HAAS havde stor forskel mellem de to kørere, lå Saubers lige efter hinanden, adskilt med omkring en tiendedel sekund.

Perez var længe omkring 6 tiendedele langsommere end Ocon, mens Magnussen var omkring 5 tiendedele efter Grosjean.

Mod slutningen af den første træning, valgte man at lave løbs simulering, hvilket betød at der ikke blev forbedret tider.

Mercedes og især Lewis Hamilton, var i en klasse for sig selv. Hamilton sluttede næsten et halvt sekund hurtigere end Bottas, og op mod et sekund foran de to Ferrarier.

Hvis der skal være spænding om mesterskabet lidt endnu, skal Ferrari se at finde noget mere fart.

Red Bull havde Ricciardo med helt fremme som nummer 3, mens Verstappen ikke fik det til at hænge rigtigt sammen, da han sluttede efter de to Ferrarier som nummer 6.


KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:28.691 +0.000s 25
2 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas 1:29.137 +0.446s 26
3 Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing 1:29.373 +0.682s 32
4 Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari 1:29.627 +0.936s 20
5 Sebastian Vettel Scuderia Ferrari 1:29.685 +0.994s 20
6 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:29.841 +1.150s 30
7 Esteban Ocon BWT Racing Point F1 Team 1:30.591 +1.900s 28
8 Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team 1:30.814 +2.123s 22
9 Charles Leclerc Alfa Romeo Racing 1:30.929 +2.238s 27
10 Marcus Ericsson Alfa Romeo Racing 1:31.073 +2.382s 29
11 Pierre Gasly Scuderia Toro Rosso 1:31.073 +2.382s 20
12 Carlos Sainz Jr. Renault F1 Team 1:31.100 +2.409s 23
13 Sergio Perez BWT Racing Point F1 Team 1:31.272 +2.581s 29
14 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:31.274 +2.583s 28
15 Nico Hülkenberg Renault F1 Team 1:31.418 +2.727s 18
16 Lance Stroll Williams Racing 1:31.508 +2.817s 27
17 Brendon Hartley Scuderia Toro Rosso 1:31.908 +3.217s 23
18 Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team 1:32.034 +3.343s 21
19 Sergey Sirotkin Williams Racing 1:32.513 +3.822s 26
20 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:32.683 +3.992s 30