Lewis Hamilton vandt som bekendt det britiske grand prix tidligere i dag foran Nico Rosberg og Max Verstappen, eller gjorde han nu også det? Under løbet blev Mercedes nødt til at hjælpe tyskeren med at holde hans bil kørende, hvilket nogen mente var et direkte brud på de radioregler der er i Formel 1. Derfor kom der da også en melding på skærmen omkring, at episoden ville blive undersøgt og at Nico Rosberg muligvis ville blive straffet efter løbet. Nu er dommen kommet og den tyske Mercedes-kører bliver straffet, men straffen er ikke så stor som først ventet.
Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG
FIA har nemlig besluttet at give Nico Rosberg en straf på 10 sekunder, hvilket gør at han slutter som nummer tre, mens Max Verstappen slutter som nummer to.
"Efter at have set på sagen har løbets stewards besluttet at teamet gav køreren meldinger som ligger inden for paragraf 014-16 i det tekniske regulativ. Teamet gik dog et skridt for langt, da man gav køreren information omkring, hvordan han skulle køre bilen, hvilket er imod paragraf 27.1 i det sportslige regulativ," lyder meldingen fra FIA.
Nico Rosberg
Copyright Mercedes AMG
Den straf betyder at Rosbergs forspring ned til Lewis Hamilton nu er helt nede på et point, men det er faktisk billigt sluppet. Flere medier har nemlig spekuleret i at bruddet på radioreglerne kunne have endt med en diskvalifikation, da tyskeren højest sandsynligt var udgået, hvis han ikke havde modtaget hjælp fra teamet, omkring hvordan han skulle køre bilen. Så mon ikke Nico Rosberg er skuffet, men også lidt lettet lige nu.
Opdatering
Mercedes har appelleret dommen, men den gælder ind til det modsatte er meldt ud.
Mercedes har droppet appellen.