Mercedes bekræfter Vesti

Det næste danske håb i Formel 1 holder sig til, hvor det sker. Mercedes har netop bekræftet, at han fortsætter som teamets juniorkører.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 02/16 2022 klokken 14:02

Efter Kevin Magnussens exit fra Formel 1 manglede der noget i 2021-sæsonen. I hvert fald set med danske øjne.

Den voksende danske Formel 1-fanskare har dog stadig et reelt håb om at se en dansker i fremtidens Formel 1.

Således har Mercedes nu bekræftet, at teamet har forlænget kontrakten med Frederik Vesti, der fortsætter som tilknyttet teamets juniorakademi i 2022.

Frederik VestiFrederik Vesti
Copyright Mercedes AMG


Vesti har konstant holdt sig i toppen af pointregnskabet i de klasser, hvor han har deltaget siden sin kartingdebut i 2011. Således sluttede han overbevisende med 13 sejre og mesterskabstrofæ i 2019-udgaven af Formula Regional European Championship.

Året efter debuterede den unge jyde i Formel 3, hvor det blev til tre sejre, fire podieplaceringer og en flot 4. plads i verdensmesterskabet for Prema Power Racing. Stabiliteten fortsatte i 2021, hvor vejlegenseren fik fire podieplaceringer og en enkelt sejr. Sæsonen blev kronet med en samlet fjerdeplads, denne gang for ART Grand Prix.

Frederik Vesti i sin ART Grand Prix Formel 2-racerFrederik Vesti i sin ART Grand Prix Formel 2-racer
Copyright Mercedes AMG


Mulighederne er store for den talentfulde 20-årige kører. I 2022 rykker Vesti nemlig op i Formel 2 med ART Grand Prix, hvor man med en vis ret kan sige, at han overtager Christian Lundgaards sæde, efter at denne er skiftet til IndyCar fra denne sæson.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1.dk næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER