Mexicos GP: 1. frie træning. Bottas topper

For Ferrari og Sebastian Vettel, er dette et meget afgørende Grand Prix, hvis kampen om verdensmesterskabet skal holdes åben. Den spektakulære bane i Mexico, er den perfekte kulisse for det forestående drama.

Mexico stemning. Copyright Red Bull

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/27 2017 klokken 18:10

Efter omkring 45 minutter, blev banerekorden for AUTÓDROMO HERMANOS RODRÍGUEZ slået for første gang, da Valteri Bottas satte en tid på 1.17.824. Den gamle rekord var på 1:20.521, sat af Nico Rosberg i 2015.

Toro Rosso, der nærmest er et hold af test og reservekørere for tiden, havde sat Sean Gelale i Piere Gasly’s racer.

Charles Leclerc fik chancen i Ericssons Sauber, Antonio Giovanazzi kørte i Grosjeans HAAS racer,mens Alfonso Celis fik chancen i Ocon’s Force India.

Netop Alfonso Celis, sørgede for dagens første røde flag, da han satte den lånte racer i vægen, lige inden pitindkørslen. At han tilmed var mere end 2 sekunder langsommere end Perez, da uheldet skete, hjælper helt sikkert ikke hans karriere.

Mexicanske Celis, valgte også efterfølgende, at beholde hjælmen på, under den lange gåtur tilbage til pitten.

Hos HAAS var der igen problemer med Kevin Magnussens racer, hvilke problemer, fik vi ingen meldinger på, men det betød, at Kevin fik tilbagelagt meget få omgange.

Giovanazzi, som der vist ikke er så mange andre end Ferrari der ser noget stort i, satte en rimelig tid i den kørerende HAAS racer, hvilket lover godt for Magnussen og Grosjean, hvis de altså kan få gang i raceren.

Kevin var dog ikke den eneste, der havde problemer med mekanikken. Også Stoffel Vandoorne måtte tilbringe det meste af sin tid i pitten, med den problemfyldte McLaren racer.

Med 10 minutter tilbage af træningen, kom Magnussen på banen igen, hvilket han rimeligt hurtigt takkede for, ved at sætte nogle rimelige tider. Med meget lidt tid i bilen, satte Magnussen Giovanazzi med 4 tiendedele sekund, hvilket er godkendt.

Hos Renault skulle Hülkenberg ud og vise, at han fortsat er hurtigste mand på holdet og at det der skete i USA, ikke var hans skyld. Hvilket lykkedes for tyskeren, men også kun lige, da han var sølle 2 tusindedele sekund hurtigere end Sainz.

Ferrari virkede ikke rigtigt stærke. Vettel sluttede bedst af de to, nede som nummer 5, lige foran Räikkönen.

Red Bull virkede stærke, da de sluttede som nummer 3 og 4. Men stærkest var Mercedes igen, dog med Bottas som den hurtigste af de to, for en gang skyld.



KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas 1:17.824 +0.000s 42
2 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:18.290 +0.466s 35
3 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:18.395 +0.571s 16
4 Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing 1:18.421 +0.597s 28
5 Sebastian Vettel Scuderia Ferrari 1:18.586 +0.762s 28
6 Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari 1:19.008 +1.184s 27
7 Sergio Perez Force India 1:19.240 +1.416s 21
8 Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team 1:19.346 +1.522s 20
9 Felipe Massa Williams Racing 1:19.443 +1.619s 32
10 Nico Hülkenberg Renault F1 Team 1:19.552 +1.728s 19
11 Carlos Sainz Jr. Renault F1 Team 1:19.554 +1.730s 24
12 Lance Stroll Williams Racing 1:19.772 +1.948s 34
13 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:20.644 +2.820s 16
14 Pascal Wehrlein Alfa Romeo Racing 1:20.971 +3.147s 30
15 Antonio Giovinazzi Moneygram Haas F1 Team 1:21.269 +3.445s 26
16 Charles Leclerc Alfa Romeo Racing 1:21.446 +3.622s 28
17 Sean Gelael Scuderia Toro Rosso 1:21.639 +3.815s 29
18 Brendon Hartley Scuderia Toro Rosso 1:21.747 +3.923s 10
19 Alfonso Celis Jr. Force India 1:22.342 +4.518s 17
20 Stoffel Vandoorne McLaren Formula 1 Team 0:00.000 -77.824s 3