Motorstraf til Max på Monza

Det var ventet, at Honda ville komme med en ny motor til Monza, den såkaldte spec 4-motor. Det betyder desværre også, at han kommer til at starte bagerst i feltet. Andre kørere får også den nye Honda-motor.

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 09/04 2019 klokken 12:09

Honda introducerede den nye spec 4-motor til Belgiens grand prix, men den nye motor lå kun i Alex Albons Red Bull og i Daniil Kvyats Toro Rosso.

Honda har nu bekræftet, at både Verstappen og hans tidligere teamkammerat Pierre Gasly får den nye motor og dermed må starte bagerst på Monza.

"Det er ikke et stort problem", siger Verstappen: "Vi ved alle, at Ferrari kommer til at være meget hurtige. Hvis man starter bagerst, kan man nok ikke indhente de fire første biler, men alle andre skulle være inden for rækkevidde."

Hondas tekniske direktør Toyoharu Tanabe siger: "Den nye udvikling er, at vi planlægger, at alle fire kørere skal køre med Spec 4 PU [den nye spec 4-motor] for første gang, efter det kun var Albon og Kvyat der kørte med den i Belgien. Da det er deres første løb med spec 4, får både Gasly og Verstappen straffe og kommer til at starte sidst, men vi tror stadig, at vi kan få et rigtig godt løb på søndag."

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.