Norris svigtede McLaren

Han gjorde et stort indtryk under kvalifikationen, og satte sig på 8. hurtigste tid. Norris føler dog at han svigtede holdet i sin debut for McLaren.

Vintertest Barcelona. Copyright McLaren Media

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 03/18 2019 klokken 16:03

Den kun 19-årige Lando Norris imponerede ved at sætte sin McLaren ind som nr. 8 under lørdagens kvalifikation. Det så ud til at der var mulighed for at få point med hjem, men Norris faldt tilbage på en 10. plads, og pitstrategien gjorde at Norris sluttede uden for pointene på en 12. plads.

”Jeg synes bilen var god, og den havde fart til at slutte i top 10. Jeg lavede et par småfejl som gjorde at jeg lige akkurat havnede uden for pointene. Jeg var nervøs inden starten, men ok tilfreds her efter løbet. Jeg er ikke specielt stolt af min indsats overfor holdet, for jeg følte at bilen kunne bringe mig i top 10, men et par fejl fra min side gjorde at jeg havnede ude for point. Det er meget ærgerligt når jeg ved at bilen kunne meget mere end det jeg fik ud af den”

Norris havde aldrig før kørt på Albert Park banen, det kan man ikke sige om næste løb i Bahrain. Norris vandt løbet i F2 klassen sidste år. Et godt tegn? Lad os håbe det.

KATEGORIER

Formel 1