Officielt: Mazepin skal køre for Haas

Haas F1-team har valgt at gå nye veje i 2021 kørermæssigt, og nu er den første af de to kørere blevet bekræftet.

Nikita Mazepin. Copyright Force India

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 12/01 2020 klokken 09:12

Det har længe været en offentlig kendt hemmelighed, men nu er det så endelig blevet bekræftet.

Nikita Mazepin skal køre for Haas i 2021-sæsonen.

Den russiske søn af en milliardær har aldrig vist store takter i international motorsport, men han medbringer adskillige sponsorkroner der kan hjælpe det hårdt pressede team økonomisk.

Haas udtaler, at det er en flerårig aftale.