Grosjean lagde ud med; "Indtil vidre har det været stille og roligt, der har været en del interviews med pressen, og jeg har haft min søn med som har hygget sig, og jeg håber vi får et godt løb i denne weekend. Jeg tror at vores setup passer bedre her end i Canada, og vi har et par små opdateringer til bilen, så jeg tror vi er godt med i denne weekend."
Pierre Gasly: "Det er dejligt at have en hjemmebane igen. Frankrig har altid været en del af F1, så jeg glæder mig til at køre foran hjemme publikum og forhåbentligt vise hvor stærke vi er. Vi har en ny power unit med til denne weekend, men vi forventer ikke det helt store. Jeg tror overordnet set vil vores fart blive lidt bedre, men ikke nok til at overhale de to forreste teams endnu. I kvalifikation vil det nok ikke betyde det store, men i løbet regner vi med at være hurtigere."
En optimistisk Pierre Gasly
Copyright Red Bull Contentpool
Giovinazzi: "jeg har ikke kørt så meget på denne bane, så banen er forholdsvis ny for mig. Jeg tror midterfeltet bliver tæt i denne weekend, men vi har et godt setup her, så jeg tror vi kan være med fremme. De sidste tre løb har ikke været alt for gode for os, men teamet tror på os, og det ser lovende ud."
Sainz: "Vi er kun to point efter Renault, men jeg tror vi kan slå dem. Det bliver ikke nemt fordi Renault har også forbedret sig. I kvalifikationen har Renault været meget stærke, så vi må se om vi kan hente dem i løbet, og det er jo det der tæller i sidste ende."
Hülkenberg: "Det er utrolig tæt i midterfeltet i år, så det bliver de små marginaler der kommer til at afgøre hvem der bliver best-of-the-rest. Presset er måske lidt større hos os på hjemmebane, men vi må bare bevare roen og fokusere, så skal resultaterne nok komme."