Ferrari vakte opsigt under vinter-testene i Barcelona, da de introducerede deres såkaldte "halo", som var deres bud på en anordning til beskyttelse af kørernes hoved. Nu er Red Bull Racing så klar med deres bud på en lignende anordning deres version minder lidt om en forrude eller skærm, men med en historisk vinkel.
Gilles Villeneuve med et mini vindue
Copyright Getty Images
Skærmen, som Red Bull har valgt at lave, minder nemlig en hel del om de små vinduer/skærme som nogle Formel 1-biler kørte med i gamle dage. Et eksempel på dette er Gilles Villeneuve Ferrari, som ses på billedet ovenfor. Red Bulls skærm er dog noget højere, så den kan beskytte hele kørerens hoved, hvilket den gamle version ikke kunne. Den skulle blot spørge for at holde kørerens udsyn så klart som muligt og dermed ikke yde beskyttelse.
Red Bulls canopy-skærm
Copyright Red Bull Contentpool
Red Bull kalder i øvrigt deres skærm for "canopy" (samme benævnelse som benyttes til glaskuplen på jagerfly), og den vil være monteret på Daniel Ricciardos racer til den første frie træning i morgen. Så bliver det spændende at se, hvordan den klarer sig og hvilke reaktioner der kommer omkring den.
Ind til videre har Nico Hülkenberg sagt, at han synes den ser godt ud, mens Lewis Hamilton er lige så kritisk omkring canopy, som han var for halo'en.