Renault i bunden

Renault er kommet til Monaco med en speciel setup pakke med høj downforce. Det skulle vise sig, at det ikke helt lykkedes for Renault.

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 05/24 2019 klokken 11:05

Torsdagen skulle bruges til at få kørene til at teste den nye downforce pakke, og det gik rimelig godt for Hülkenberg, som placerede sig som nr. 7, mens Ricciardo kom ind som nr. 11 i den første træning, men det gik helt galt for Renault i den anden træning, hvor Nico sluttede som nr. 16, og Daniel sluttede som nr. 17. Lidt af en nedtur for Reanult at se dem i bunden af feltet.

"Den første træning gik godt, men den anden træning var ikke optimal da jeg kom i tæt trafik, og ikke fik en optimal omgang. Monaco er en speciel bane og det bliver godt at have en hviledag hvor vi kan gennemgå alle data, så vi kan finde det rigtige setup til de næste to dage. Jeg føler at bilen er ok, men der er stadig en del arbejde inden vi er der hvor vi gerne vil være," siger Nico Hülkenberg.

Ricciardo siger; "Jeg følte mig godt tilpas med bilen i den første træning, og vi havde god fart i bilen. Af uforklarlige årsager fik vi ikke farten med over i anden træning. Vi lavede nogle ændringer, men det så ikke ud til at hjælpe. Efter anden træning har vi en del at arbejde med."