Nico Rosberg lå til at vinde det østrigske grand prix tidligere i dag, men sammenstødet med Lewis Hamilton på sidste omgang, kostede ham sejren og podiet. Efter løbet var de to Mercedes-kørere dog ikke enige om, hvem der var skyld i uheldet, men nu har FIA hjulpet dem med at placerer skylden og det er tyskeren der skal i skammekrogen, hvis man spørger FIA.
Nico Rosberg og Lewis Hamilton
Copyright Mercedes AMG
FIA har nemlig vurderet at det var Rosbergs skyld, hvilket betyder at han er blevet tildelt en 10 sekunders tidsstraf og to straf point på sin superlicens.
"Vi har kigget på alt den information vi har fået fra begge kørere samt set tv billederne igennem. Derfor er vi kommet til den konklusion at bil nummer 44 (LH) var foran bil nummer 6 (NR), hvilket helt præcis vil sige, at han havde mere end halvdelen af bilen foran. Derfor kunne bil nummer 44 godt have klaret svinget uden at ramme bil nummer 6, men det tillod bil nummer 6 ikke. Bil nummer 6 gav ikke bil 44 plads, så derfor er bil nummer 6 skyld i ulykken," lyder udmeldingen fra FIA.
Lewis Hamilton køre Nico Rosberg af banen til det canadiske grand prix
Copyright Mercedes AMG
De 10 straf sekunder betyder dog ikke noget for løbsresultatet. Nico Rosberg sluttede nemlig løbet 14 sekunder foran Daniel Ricciardo, som sluttede på femtepladsen, så australieren kommer ikke forbi tyskeren. Det skal også lige siges at de 10 sekunders straf er for episoden med Hamilton, mens de to strafpoint er for ikke at stoppe selvom tyskerens bil var godt og grundig smadret.