Ruslands GP: 1. frie træning. 1-0 til Vettel

Sebastian Vettel satte tempoet, mens Hamilton fulgte tæt efter. Max Verstappen skilte de to mens Magnussen endelig var at finde i top 10 igen.

Tyskland Grand Prix 2018. Sebastian Vettel på Hockenheim under 1. frie træning. Copyright Ferrari

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 09/28 2018 klokken 11:09

Det var en skyet himmel, der bød Formel 1 feltet velkommen til Sochi, men ingen regn og en fin bane, er udviklede sig meget over den første 1½ times træning.

Hos amerikanske HAAS, så det bedre ud end det længe har gjort, hvilket med danske øjne, heldigvis blev markeret mest af Kevin Magnussen, der lod til at have fundet tilliden til bilen igen og placerede sig godt fremme i feltet.

Hvis man ser på kampen om best-of-the-rest, blev Magnussen kun overgået af Ocon, der formåede at slutte foran Räikkönen, helt oppe som nummer 6.

Kevin Magnussen sluttede som nummer 8, foran Hülkenberg i den bedste Renault, som de helst også skal gøre på søndag.

Hos Williams, var der tale om en ganske forfærdelig træning. Den vanskelige racerbil, virkede helt umulig, hvilket sendte dem ned bagerst i feltet. Brendon Hartley var inde mellem de to Williams, men kun fordi der igen var udfordringer med hans racer.

Saubers kommende mand, Antonio Giovinazzi, viste stor styrke, ved at sætte Sauberraceren op som nummer 10, mens den kommende Ferrari kører, Charles Leclerc, havde svært ved at finde balancen i sin Sauber og sluttede nede som nummer 14, meget uvant for ham.

Ferrari sluttede med Vettel på P1, men Räikkönen nede på P7. Så ikke et entydigt signal fra dem, mens Mercedes fik Hamilton ind på P3, fulgt til dørs af Bottas på P4.

Red Bull havde igen problemer med Ricciardos bil, som endte træningen tidligt i garagen. Den skulle angiveligt også have en ny bund, men en del røg fra bilen, fik de lidt bekymrede miner frem.

I den anden Red Bull, havde Max Verstappen derimod godt gang i den, hvilket sendte ham op på P2, blot 5 hundrededele sekund efter Vettel.

McLaren havde lånt Alonsos bil ud til Lando Norris, der kvitterede med en overraskende P13, 3 placeringer bedre end Vandoorne, der ser mere og mere ud som en der er helt færdig i Formel 1.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Sebastian Vettel Scuderia Ferrari 1:34.488 +0.000s 19
2 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:34.538 +0.050s 22
3 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:34.818 +0.330s 23
4 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas 1:34.999 +0.511s 28
5 Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing 1:35.524 +1.036s 11
6 Esteban Ocon BWT Racing Point F1 Team 1:35.663 +1.175s 24
7 Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari 1:35.696 +1.208s 19
8 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:36.196 +1.708s 21
9 Nico Hülkenberg Renault F1 Team 1:36.274 +1.786s 18
10 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing 1:36.712 +2.224s 22
11 Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team 1:36.816 +2.328s 23
12 Pierre Gasly Scuderia Toro Rosso 1:36.944 +2.456s 25
13 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:37.022 +2.534s 25
14 Charles Leclerc Alfa Romeo Racing 1:37.054 +2.566s 24
15 Artem Markelov Renault F1 Team 1:37.183 +2.695s 22
16 Stoffel Vandoorne McLaren Formula 1 Team 1:37.187 +2.699s 27
17 Nicholas Latifi Force India 1:37.206 +2.718s 24
18 Sergey Sirotkin Williams Racing 1:37.225 +2.737s 25
19 Brendon Hartley Scuderia Toro Rosso 1:37.944 +3.456s 28
20 Lance Stroll Williams Racing 1:39.137 +4.649s 13