Verstappen: Ikke min skyld

Christian Horner er væk, og de fleste iagttagere mener, at Verstappen-teamet hos Red Bull spillede i afgørende rolle i fyringen af Horner. Men det afviser Max Verstappen nu.

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 07/25 2025 klokken 07:07

Belgiens F1-grandprix bliver det første Formel 1-løb for Red Bull uden Christian Horner ved roret – første gang i 20 år.

Efter fyringen af Horner har mange peget på Jos og Max Verstappen som værende primus motor bag afskedigelsen af den nu tidligere teamchef.

F1 75 præsentation af Red Bull. Christian HornerF1 75 præsentation af Red Bull. Christian Horner
Copyright Red Bull Contentpool


Men det afviser Max Verstappen:

På mediedagen blev Max Verstappen direkte spurgt, om han havde spillet en rolle i fyringen af Horner, og det afviste Verstappen:

"Ejerne [af Red Bull] oplyste mig om det [fyringen af Christian Horner] en halv dag før, det blev offentliggjort. Sådanne ting sker. Jeg er køreren, det er andre, der bestemmer det."

Saudi Arabiens GP 2025. Max Verstappen på pole positionSaudi Arabiens GP 2025. Max Verstappen på pole position
Copyright Red Bull Contentpool


Verstappen har efter egent udsagn "ingen indflydelse" på afgørelser om fremtiden:

"Vi har haft fantastiske år sammen", fortalte hollænderen, der samtidigt takkede Horner for samarbejdet, som han stadig har kontakt med:

"De sidste halvandet år er ikke gået, som vi havde håbet – og derfor har management [hos Red Bull] taget beslutningen."

KATEGORIER

Formel 1