Vettel tror på mesterskabet

Det var en rolig og afslappet Sebastian vettel der tog imod pressen hos Ferrari. Selv efter de sidste to løb hvor Vettel ikke fik sejren i Canada, og Leclerc der missede sejren i sidste løb i Østrig virkede Vettel positivt indstillet til weekendens løb.

Sebastian Vettel i Østrigs GP. Copyright BMF1

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 07/12 2019 klokken 10:07

"Jeg ved ikke om vi kan gøre det ligeså godt som sidste år her, for vi har haft nogle nedture, men jeg glæder mig til at køre her, det er en sjov bane, og der er ny asfalt så det bliver også en ny udfordring. Vi må se hvordan det går i træningerne over de næste par dage," siger en fattet Sebastian Vettel.

"Det er godt at Silverstone stadig er på F1 kalenderen, det er en ikonisk bane, og det er her det hele startede. Der bliver talt en del om at vi skal have flere løb på kalenderen, og de løb der bliver nævnt er typisk byløb. Det er sjovere at køre her end på bybaner. Jeg ser ikke det store behov for bybaner. Her på Silverstone er der altid mange tilskuere, og der er altid en god stemning her."

Sebastian Vettel på vej til kvalifikation i MonacoSebastian Vettel tror på mesterskabet
Copyright BMF1


"Mercedes er i øjeblikket lidt stærkere end os, de har en lidt bedre downforce pakke end vi har. Det betyder at vi mangler lidt vejgreb i forhold til Mercedes. Vi har lavet en del opgraderinger, men de har ikke virket efter hensigten. Det vigtigste er at vi finder den rette vej til de forbedringer vi laver på bilen, og den præstere bedre."

"Jeg tror at muligheden for at vinde mesterskabet er tilstede, men det er ikke det jeg har fokus på. Jeg fokusere kun på et løb ad gangen, og vi skal have forbedret bilen. Specielt efter sommerferien er det vigtigt at vi er med igen og kan begynde at vinde løb."