Williams skifter fra Mercedes til Renault?

Williams som er et af de største F1 teams gennem tiderne, og som har vundet ni konstruktørmesterskaber, kun overgået af Ferrari, har overvejet at skifte motorleverandør.

Claire Williams til pressemøde i Williams' motorhome. Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 07/05 2019 klokken 16:07

Det er ingen hemmelighed at det tidligere storhold Williams har det meget svært for tiden. Teamet ligger konsekvent i bunden efter hvert løb, og der er ikke kommet et eneste point ind på kontoen.

Ifølge AutoBild, så overvejer Williams at skifte deres nuværende motor leverandør ud, som er Mercedes med Renault. Renault har fået mere styr på deres motor efter McLaren og Renault har vist stor styrke, og McLaren er rykket op som nr. 4, og Renault som nr. 5 i konstruktørmesterskabet.

Williams overvejer at skifte over til Renault efter de nu har set at McLaren og Renault gør det rigtigt godt med den Franske motor, og håber derved at kunne komme op og kæmpe med om pointene.