Australiend GP: 1. frie træning

Den 1. frie træning forud for Australiens Formel 1 Grand Prix, bød ikke på de helt store overraskelser, hvis man lige ser bort fra den overraskende 2. hurtigste tid til Mercedes. Max Verstappen i Red Bull så meget komfortable ud.

Hollands Grand Prix 2022. Max Verstappen med en hjelm der er en hyldest til farmand Jos Verstappen. Copyright Red Bull Contentpool

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 03/31 2023 klokken 09:03

Red Bull stjernen Max Verstappen, har efter dagens første træning understreget, at han ikke havde en fornemmelse af at de var helt så suveræne, som hans hurtigste tid kunne antyde, og at de havde en del data, de skulle have analyseret.

Men mens det ikke var en overraskelse, at Verstappen endte som hurtigste mand efter den første træning, var det mere overraskende at det var Lewis Hamilton i Mercedes, der blev noteret for den næst hurtigste tid, i den bil han er så lidt glad for.

Sergio Perez i den anden Red Bull, var over et halvt sekund langsommere end sin holdkollega, som han ellers kæmpede lige op med i Jeddah for 14 dage siden.

Efter Perez var Aston Martin igen med, og det var igen Fernando Alonso der viste, at de har fået bygget en særdeles konkurrencedygtig bil i år.

Ferrari var ikke overraskende også med i det gode selskab, men lige efter dem, var det noget overraskende Lando Norris i McLaren raceren, der var med, efter de havde fået en rigtig skidt start på sæsonen.

Hos HAAS havde Kevin Magnussen en del udfordringer, igen kunne man fristes til at sige, hvilket betød at han endte som bundproppen, mens Hülkenberg i den anden HAAS, viste at bilen er rimeligt med, da han satte sin racer ind på P13 i det utroligt tætte midterfelt.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:18.790 +0.000s 17
2 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:19.223 +0.433s 20
3 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing 1:19.293 +0.503s 19
4 Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 1:19.317 +0.527s 23
5 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:19.378 +0.588s 16
6 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari 1:19.505 +0.715s 20
7 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:19.536 +0.746s 16
8 Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team 1:19.646 +0.856s 22
9 George Russell Mercedes-AMG Petronas 1:19.699 +0.909s 23
10 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 1:19.766 +0.976s 19
11 Alexander Albon Williams Racing 1:19.766 +0.976s 21
12 Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team 1:19.777 +0.987s 22
13 Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team 1:19.806 +1.016s 19
14 Nyck de Vries Scuderia AlphaTauri 1:19.933 +1.143s 25
15 Logan Sargeant Williams Racing 1:20.074 +1.284s 21
16 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team 1:20.175 +1.385s 20
17 Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri 1:20.399 +1.609s 14
18 Valtteri Bottas Alfa Romeo Racing 1:20.419 +1.629s 21
19 Guanyu Zhou Alfa Romeo Racing 1:20.569 +1.779s 22
20 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:21.147 +2.357s 17