Australiens GP: 2. frie træning. Hamilton hurtigst igen

Efter en interessant første træning, hvor Red Bull med nye motorer fra Honda var med helt fremme, gik vi i gang med en anden træning, hvor tempoet blev øget væsentligt. Red Bull med Verstappen var med fremme igen, men det var Magnussen i HAAS også.

Lewis Hamilton og Lewis Hamiltonalteri Bottas. Copyright Mercedes

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 03/15 2019 klokken 07:03

Kevin Magnussen lagde hårdt ud og beviste, at han er i storform fra sæsonstarten, det samme er HAAS raceren. Faktisk var Kevin så hurtig, at han var hurtigst af alle i de første 15 minutter af denne anden træning.

Grosjean var igen et halvt sekund efter Magnussen, med samme dæk. Først da franskmanden fik et sæt bløde dæk på, lykkedes det for ham, at sætte en hurtigere tid end danskeren.

Noget interessant vi kunne se ud af denne træning var, at det så ud til, at der skulle bruges to omgange til at få dækkene til at virke.

En bil der seriøst så ud til at virke, var Mercedesen. Begge kørere satte tider, der var markant hurtigere end alle andres. Mens det var forventet at Hamilton ville være den dominerende, viste Bottas pludselig, at han var stærk og satte sig på hurtigste tid, halvvejs inde i træningen.

Hos Renault, der ikke havde den bedste 1. træning, så det ud til at blive lidt bedre i den anden, uden at være prangende. Den lokale helt, Daniel Ricciardo, som de fleste forventer vil give Hülkenberg i den anden Renault, baghjul, var ikke hurtigste Renaultmand, dog var de meget lige, med en tidsforskel på blot 6 hundrededele sekund.

For Williams, var der lidt opmuntring, uden at det var mere end det. George Russell, der i 2018 vandt Formel 2 mesterskabet, lagde sig indenfor 6 tiendedele fra McLaren, altså markant forbedring i forhold til 1. træning. Men de er fortsat mere end 3 sekunder fra toppen.

Det leder fokus over på McLaren. I 2018 havde de faktisk en rimelig god start på sæsonen, men tabte det hele over sæsonen. I år ser det værre ud for dem. De er kommet dårligt fra start og er langt efter Racing Point, der også ligner et bundhold i år.

Et hold der har en helt anden udfordring, er Toro Rosso. De har Kvyat i den ene racer, der sætter fine tider og placerer sig midt i feltet, mens Alexander Albon, roder rundt i bunden af feltet. Det er tydeligt, at han har meget at skulle lære, inden han kan sætte tider der matcher hans holdkammerat.

Hos Alfa Romeo havde man en udfordring, der minder meget om Toro Rossos. Räikkönen fik rigtigt meget ud af sin racer, som han satte op som nummer 6, lige efter Vettel, mens Giovinazzi i den anden Alfa, rodede rundt nede på P15.

Under den del af testen, hvor de kørte løbs-simulation, så vi meget stabile racere fra de fleste hold. Igen var det især Mercedes, der klarede sig godt, men også Ferrari var hurtige. Red Bull viste ikke helt så meget, men de virker rigtig hurtige.

Red Bull var faktisk hurtigere end Ferrari, selvom det var marginalt, hvilket er meget interessant. Det er også interessant, at noget tyder på, at Gasly kan udfordre Verstappen. Blot 4 hundrededele sekund adskilte de to.

I den 3. træning vil vi blive endnu klogere.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:22.600 +0.000s 33
2 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas 1:22.648 +0.048s 33
3 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:23.400 +0.800s 33
4 Pierre Gasly Oracle Red Bull Racing 1:23.442 +0.842s 31
5 Sebastian Vettel Scuderia Ferrari 1:23.473 +0.873s 35
6 Kimi Räikkönen Alfa Romeo Racing 1:23.572 +0.972s 40
7 Nico Hülkenberg Renault F1 Team 1:23.574 +0.974s 37
8 Daniel Ricciardo Renault F1 Team 1:23.644 +1.044s 31
9 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:23.754 +1.154s 35
10 Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team 1:23.814 +1.214s 37
11 Daniil Kvyat Scuderia Toro Rosso 1:23.933 +1.333s 36
12 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:23.988 +1.388s 27
13 Lance Stroll BWT Racing Point F1 Team 1:24.011 +1.411s 38
14 Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team 1:24.133 +1.533s 26
15 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing 1:24.293 +1.693s 37
16 Sergio Perez BWT Racing Point F1 Team 1:24.401 +1.801s 34
17 Alexander Albon Scuderia Toro Rosso 1:24.675 +2.075s 40
18 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:24.733 +2.133s 26
19 George Russell Williams Racing 1:26.453 +3.853s 32
20 Robert Kubica Williams Racing 1:26.655 +4.055s 33