Bahrains GP: 2. frie træning

Verstappen fortsatte, hvor han slap fra sidste sæson med at være hurtigste mand tæt forfulgt af de to Ferrarier. Haas med begge kørere i top 10.

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 03/18 2022 klokken 17:03

Den forsvarende verdensmester sluttede den anden frie træning på førstepladsen foran Leclerc, som kun var 0.087 fra Red Bull-køreren. Sainz fulgte efter på tredjepladsen, dog var han et halvt sekund fra sin teamkollega.

Perez var langt fra de to Ferrari-kørere og sin teamkollega, hvor han manglede et helt sekund fra at blande sig i toppen af den anden frie træning.

Russell sluttede på fjerdepladsen, men dog med over et halvt sekund op til Red Bull og Ferrari. Hamilton havde det endnu sværere i sin Mercedes-racer, hvor han klassificerede på P9.

Alonso havde også fart i sin Alpine-racer, hvor han endte i top 5. Ocon i den anden garage sluttede helt nede på tolvtepladsen.

Bottas har heller ikke glemt at køre hurtigt henover vinterpausen, hvor han formåede at køre den sjettehurtigste tid. Hans rookie-holdkammerat Zhou endte dog nede i den nedre halvdel som nummer 15.

Haas, der sluttede sidst i 2021-sæsonen, havde også en rigtig god FP2, hvor både Schumacher og Magnussen sluttede i top 10. Schumacher sluttede P8 og Magnussen tog sidste plads i top 10.

McLaren har ikke gjort meget væsen af sig indtil videre med Norris helt ude af top 10. Corona-tilbagevendte, Ricciardo fik ikke kørt meget i dagens anden træning på grund af problemer og måtte derfor tage til takke med P18.

Gasly kunne ikke gøre kunsten efter fra den første frie træning, hvor franskmanden var den hurtigste.

Aston Martin havde ikke meget fart i racerne, hvor de begge to endte på P16 & P17 med Stroll foran tilbagevendte Hulkenberg med 0.097 forskel.

Williams sluttede langsomst af alle med Latifi totiendedele hurtigere end sin nye teamkammerat, Albon.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
1:31.936 +0.000s 20
2 Charles Leclerc Scuderia Ferrari
S
1:32.023 +0.087s 19
3 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
S
1:32.520 +0.584s 21
4 George Russell Mercedes-AMG Petronas
S
1:32.529 +0.593s 24
5 Fernando Alonso BWT Alpine F1 Team
S
1:32.877 +0.941s 23
6 Valtteri Bottas Alfa Romeo Racing
S
1:32.951 +1.015s 29
7 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
S
1:32.958 +1.022s 20
8 Mick Schumacher Moneygram Haas F1 Team
S
1:33.085 +1.149s 23
9 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas
S
1:33.144 +1.208s 22
10 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
S
1:33.183 +1.247s 22
11 Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
1:33.280 +1.344s 26
12 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
S
1:33.360 +1.424s 24
13 Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
1:33.621 +1.685s 24
14 Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:33.789 +1.853s 26
15 Guanyu Zhou Alfa Romeo Racing
S
1:33.953 +2.017s 26
16 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1
S
1:33.958 +2.022s 24
17 Nico Hülkenberg Aston Martin Aramco F1
S
1:34.061 +2.125s 27
18 Daniel Ricciardo McLaren Formula 1 Team
S
1:34.166 +2.230s 12
19 Nicholas Latifi Williams Racing
S
1:34.486 +2.550s 27
20 Alexander Albon Williams Racing
S
1:34.735 +2.799s 21