Af: Allan (arh@bmf1.dk)
d. 04/07 2018
klokken 15:04
For Sebastian Vettel i Ferrari, startede tredje træning langt fra optimalt, da et element på siden af bilen gik løst, hvilket sendte ham i garage lidt længere tid end planlagt, men da han kom tilbage på banen, var det med en hurtigste omgang, i første forsøg.
Men det var i den anden Ferrari der virkelig var tryk på.
Kimi Räikkönen barberede 8 tiendedele sekund af Vettels bedste tid, i hans første forsøg på de lille super soft dæk.
Han virker virkelig skarp igen i denne weekend, mens Vettel er noget afventende.
Lewis Hamilton, som vi allerede ved højest vil starte som nummer 6 på søndag, så ud til at kæmpe lidt mere med sin Mercedes, hvilket betød at han længe lå nede som nummer 5, efter de to Ferrarier og efter Bottas og Verstappen.
Men da han kom ud på Super Soft, løftede han gamet en del, men kunne fortsat ikke være matche Räikkönen.
Igen i dag, viste Toro Rosso Honda sig at være yderst konkurrencedygtig. Og modsat i Melbourne, så var det begge kørere der satte stærke tider, som viser, at det nye samarbejde med Honda, slet ikke er skidt.
Med et kik på vores amerikanske venner hos HAAS, så det ikke så ringe ud.
Relativt tidligt, satte Kevin Magnussen en stærk tid på Soft dækket, der længe holdt ham inde i top ti, selv efter Super Soft dækket var kommet i brug. Magnussens forsøg på de hurtigste dæk, gik dog ikke godt.
Uden at se på selve slut resultatet, så ser det faktisk meget lovende ud for HAAS i forhold til kvalifikationen.
Hos Red Bull kunne man godt trække sig for denne træning, med optimismen i behold.
De sluttede som nummer 2 og 3, med Verstappen 6 hundrededele sekund hurtigere end Ricciardo.
Hamilton sluttede nede som nummer 4 og Bottas som nummer 6.
Bunden blev markeret af de to Williams kørere, hvilket absolut ikke er optimalt for dem.