Belgiens GP: 1. frie træning

Valteri Bottas var marginalt hurtigere end Lewis Hamilton og Max Verstappen, da Formel 1 feltet indtog Spa banen i Belgien. HAAS var modsat i store problemer og placerede sig i den kedelige ende af feltet.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 08/28 2020 klokken 14:08

Hvis man blot skal se på tiderne for, hvem der placerede sig hvor, ser alt normalt ud, men når man kikker dybere ned i tiderne, viste dagens 1. træning sig at være utrolig tæt, i hvert fald i toppen.

Bottas satte dagens hurtigste tid, blot 0,069 sekund hurtigere end Hamilton, hvilket ikke er så opsigtsvækkende, men at Max Verstappen blot var 0,081 sekund efter Bottas, må siges at være overraskende.

Honda ser ud til, at være med på power i forhold til Mercedes, hvilket åbner op for spændingen omkring weekendens løb.

Alexander Albon i den anden Red Bull racer, som må siges at være en presset mand, placerede sig op som nummer 6, men han var markante 0,556 sekund langsommere end Bottas, altså næsten et halvt sekund langsommere end Verstappen i den anden Red Bull racer.

Det er ikke godkendt og helt sikkert ikke noget, som holdet vil bifalde.

De lyserøde fra Racing Point, beviste endnu engang, at de har lavet en bil der er værd at holde øje med. Og endnu engang var det Perez der var den hurtigste af de to, da han placerede sig ind som nummer 4, blot 0,136 sekund langsommere end Bottas.

Lance Stroll, som til trods for de familiære bånd til holdejeren, ligner manden der skal give plads på holdet til Sebastian Vettel, efter denne sæson, var mere end 2 tiendedele sekund, langsommere end Perez, men holdt sig dog på pladsen lige efter Mexicaneren.

Ferrari havde inden weekenden, meldt ud at de forventede, at de ville komme til at lide på den motorkrævende bane, hvilket de beviste med en P14 og P15, at have fuldstændig ret i.

Faktisk var 6 af de 8 bagerste biler, Ferrari motoriserede biler. Kimi Räikkönen i Alfa Romeo, placerede sig ind, lige foran Leclerc, på P13, som den bedste bil med en Ferrari motor.

For at understrege nedturen for Ferrari, oplevede Grosjean et problem med sin motor, på hans ud omgang, hvilket fik HAAS til at holde Kevin i pitten i hele træningen. Kevin blev noteret for at have kørt blot to omgange, uden at han satte en tid.

Så skidt start på weekenden for HAAS og ikke mindst Ferrari, som satser på at have løst deres problemer, inden 2. træning skydes igang.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas 1:44.493 +0.000s 18
2 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:44.562 +0.069s 17
3 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:44.574 +0.081s 20
4 Sergio Perez BWT Racing Point F1 Team 1:44.629 +0.136s 22
5 Lance Stroll BWT Racing Point F1 Team 1:44.868 +0.375s 22
6 Alexander Albon Oracle Red Bull Racing 1:45.049 +0.556s 22
7 Esteban Ocon Renault F1 Team 1:45.099 +0.606s 20
8 Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team 1:45.222 +0.729s 24
9 Daniel Ricciardo Renault F1 Team 1:45.225 +0.732s 21
10 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:45.274 +0.781s 28
11 Daniil Kvyat Scuderia AlphaTauri 1:45.447 +0.954s 25
12 Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri 1:45.503 +1.010s 17
13 Kimi Räikkönen Alfa Romeo Racing 1:45.704 +1.211s 19
14 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:45.759 +1.266s 18
15 Sebastian Vettel Scuderia Ferrari 1:46.179 +1.686s 15
16 Nicholas Latifi Williams Racing 1:46.488 +1.995s 19
17 George Russell Williams Racing 1:46.570 +2.077s 21
18 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 0:00.000 -104.493s 1
19 Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team 0:00.000 -104.493s 2
20 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing 0:00.000 -104.493s 2