Af: Allan (arh@bmf1.dk)
d. 08/24 2018
klokken 16:08
Dagens anden træning, holdt heldigvis tørt, men temperaturerne var fortsat i den lave ende, med de fortsatte 16 grader.
HAAS var fortsat at finde i den kedelige ende af feltet, med en 12 plads til Grosjean og med Magnussen som nummer 14, næsten 3 tiendedele nede på franskmanden.
På den positive side, var de kommet neget tættere på de hurtigste, men stadig langt tilbage i forhold til, hvor vi så dem inden sommerferien.
Max Verstappen formåede igen at sætte Red Bull op mellem de hurtigste, da han endte med P4, dog næsten 7 tiendedele sekund efter Räikkönens hurtigste tid, og blot 8 hundrededele sekund foran Vettel på P5.
Force India var igen med langt fremme, denne gang med Perez som den hurtigste på P7, mens Ocon sluttede nede i den tunge ende, lige foran Magnussen som nummer 13.
Alfa Romeo Saubers svenske kører, Marcus Ericsson, havde en rigtig god træning, som han sluttede som nummer 9, mens Leclerc i den anden Sauber, sluttede lige efter ham på P10.
Det er ikke noget vi har set ofte i år.
Bagerst i feltet var det igen Stoffel Vandoorne i McLaren, der sluttede sidst. Uanset hvor ringe den racer er, så må han være en meget presset mand.
Alonso i den anden McLaren, var næsten 4 tiendedele hurtigere end Vandoorne, på P16.
Seneste rygter peger på, at Vandoorne ikke kommer til start i næste uge på Monza, men at han bliver afløst af Ocon, der ser ud til at miste sit sæde til Lance Stroll.
Strolls plads skulle gå til Kubica, der således får det længe ventede Formel 1 Come Back.
Hos Renault, var der lidt problemer for Hülkenberg, der sluttede nede som nummer 11, mens Sainz fik den gule racer op som nummer 8.