Belgiens GP: 3. frie træning. Vettel hurtigst.

De sidste detaljer kommer på plads. De sidste justeringer blev foretaget og de sidste opdateringer er på plads. Den 3. træning er overstået og alle er så klar som de kan blive forud for kvalifikationen i Belgien.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 08/25 2018 klokken 13:08

Det var en tør, men meget kold bane der bød kørere og hold velkommen, til den 3. træning.
12 grader i luften og en asfalt temperatur på kun 19 grader, hvilket vil give holdene store udfordringer.

Et hold, der er udfordret her på Spa, er McLaren, hvor det især er Vandoorne der har været udfordret, hvilket har fået den stille belgier til at melde ud, at det undre ham, at det altid er hans bil der er problemer med.
Men det ændre ikke ved, at der er mere og mere der tyder på, at han ikke kommer til start i Italien om en uge.

Ude på banen, hvor det var mest interessant, var det igen Ferrari og Mercedes der kæmpede, for at vise hvem der var hurtigst.

Og det var tæt. Efter den første halve time, var der kun 98 tusindedele sekund mellem Räikkönen i front og Hamilton på andenpladsen.

Bottas i den anden Mercedes, fulgte lige efter og Vettel i den anden Ferrari, var kun et my langsommere end Bottas.

Fra de fire, var der et stykke vej ned til Verstappen i Red Bull.

Hos HAAS så det markant bedre ud, end det vi så fredag, men også Alfa Romeo Sauber viste god fart igen i dag.

Også Force India var igen rigtigt godt med, og igen var de to meget tæt på hinanden.

I takt med, at det så ud til at det ville begynde at regne, sendte Ferrari og Mercedes deres biler ud for at køre deres kval simulering.
Det kom Ferrari bedst ud af, med Räikkönen blot 43 tusindedele sekund hurtigere end Vettel, som havde yderligere 32 tusindedele ned til Hamilton. Bottas var helt sat.

Ferrari valgte at fortsætte deres forsøg, hvilket sendte Vettel i front. Inden Räikkönen kunne nå at svare igen, meldte Räikkönen over radioen, at det var begyndt at regne.

Valteri Bottas skabte lidt spænding, da han overså, at Stoffel Vandoorne kom flyvende bagfra, så han blev sendt på græsset og spandt af.
Vandoorne måtte returnerer til pitten bag på en scooter.
Situationen udløste rødt flag, med kun 7 minutter tilbage.

Det røde flag blev ophævet med 2 minutter igen, hvilket skabte kødannelser i pitten.
Gasly var så ivrig efter at komme i gang, at han spandt på vej ud af pitten. Men heldigvis betød det ikke noget.

Perez, Ocon, Grosjean, Magnussen, Sainz, Gasly, Hardley og Alonso nåede ikke rundt, inden det ternede flag blev viftet. Så ingen sidste kvalifikationstræning til dem.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Sebastian Vettel Scuderia Ferrari
SS
1:42.661 +0.000s 13
2 Kimi Räikkönen Scuderia Ferrari
SS
1:42.724 +0.063s 15
3 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas
SS
1:42.798 +0.137s 10
4 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas
SS
1:43.464 +0.803s 13
5 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
SS
1:44.048 +1.387s 10
6 Daniel Ricciardo Oracle Red Bull Racing
SS
1:44.479 +1.818s 13
7 Charles Leclerc Alfa Romeo Racing
SS
1:44.963 +2.302s 12
8 Sergio Perez BWT Racing Point F1 Team
SS
1:45.341 +2.680s 10
9 Nico Hülkenberg Renault F1 Team
SS
1:45.464 +2.803s 17
10 Esteban Ocon BWT Racing Point F1 Team
SS
1:45.485 +2.824s 13
11 Marcus Ericsson Alfa Romeo Racing
SS
1:45.536 +2.875s 11
12 Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team
SS
1:45.814 +3.153s 12
13 Carlos Sainz Jr. Renault F1 Team
SS
1:45.925 +3.264s 13
14 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
SS
1:46.087 +3.426s 12
15 Pierre Gasly Scuderia Toro Rosso
SS
1:46.182 +3.521s 16
16 Brendon Hartley Scuderia Toro Rosso
SS
1:46.259 +3.598s 17
17 Lance Stroll Williams Racing
SS
1:46.502 +3.841s 10
18 Sergey Sirotkin Williams Racing
SS
1:46.630 +3.969s 11
19 Fernando Alonso McLaren Formula 1 Team
SS
1:46.942 +4.281s 16
20 Stoffel Vandoorne McLaren Formula 1 Team
SS
1:47.061 +4.400s 14