Englands GP: Kvalifikationen - Carlos Sainz på pole!

Regnen var igen en kæmpe faktor i kvalifikationen men til allersidst var det spanske Carlos Sainz Jr. som tog karrierens første pole position!

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 07/02 2022 klokken 17:07

Fra start af var der kraftig regn så for alle kørere handlede det om at få sat en tid inden at regnen blev for kraftig. Alle skulle ud og satse på den våde Silverstone-bane.

Tidligere på ugen var der ca. 20% chance for regn til weekenden, men nu ser det ud til at regnskyerne har bidt sig fast. Søndagen kan blive meget spændende hvis løbet også skal køres i regnvejr.

Ingen sensation til Haas

I Q1 var manges øjne rettet mod Haas-kørerne, som gjorde det godt i regnen for bare 14 dage siden i Canada. Desværre fik Kevin Magnussen og Mick Schumacher ikke det samme ud af kaoset denne gang. Begge kørere misser chancen allerede i Q1 og må starte P19 og P17 i løbet.

Begge Aston Martin racere røg også ud allerede i Q3. Aston Martins F1 team bor til dagligt på Dadford Road lige ved siden af Silverstone-banen, så de havde nok håbet på et bedre resultat.

Englands Grand Prix 2022. Keanu Reeves på besøg hos Aston MartinEnglands Grand Prix 2022. Keanu Reeves på besøg hos Aston Martin
Copyright Aston Martin


Q2 med tiltagende regn

Da Q2 startede, var regnen så kraftig at det kun var kørernes første omgang der betød noget - derfra blev tiderne kun dårligere og ingen formåede at forbedre noget.

Man kunne også tidligt se at Nicholas Latifi kom videre til Q3. Det er første gang i år at Williams er i Q3 og Latifi har tilmed ikke fået nogle opdateringer på sin racer i denne weekend. Det er Albon i den anden Williams-racer som tester alle forbedringerne.

Ferrari og Red Bull i tve-kamp

Regnen stilnede af til Q3, men vejrudsigten truede med mere regn hen mod slutningen af Q3. Derfor kørte alle kørerne straks ud for at få sat en tid.

Heldigvis lod regnen vente på sig, så tiderne blev hele tiden hurtigere. I sidste ende handlede det om hvem der først fandt en tør stribe rundt på banen. I top 3 sluttede Sainz forrest, med Verstappen P2 og Leclerc P3.

Carlos Sainz Jr. har aldrig vundet et F1 løb men i morgen får han for alvor chancen for at gøre det som han har drømt om i så mange år. Det bliver nok i tæt kamp med Max Verstappen men Ferrari plejer at have god fart i raceren til løbet.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde BMF1.dk sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
I
1:40.983 +0.000s 25
2 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
I
1:41.055 +0.072s 23
3 Charles Leclerc Scuderia Ferrari
I
1:41.298 +0.315s 25
4 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
I
1:41.616 +0.633s 26
5 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas
I
1:41.995 +1.012s 23
6 Lando Norris McLaren Formula 1 Team
I
1:42.084 +1.101s 26
7 Fernando Alonso BWT Alpine F1 Team
I
1:42.116 +1.133s 23
8 George Russell Mercedes-AMG Petronas
I
1:42.161 +1.178s 23
9 Guanyu Zhou Alfa Romeo Racing
I
1:42.719 +1.736s 28
10 Nicholas Latifi Williams Racing
I
2:03.095 +22.112s 24
11 Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
I
1:43.702 +2.719s 19
12 Valtteri Bottas Alfa Romeo Racing
I
1:44.232 +3.249s 20
13 Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
I
1:44.311 +3.328s 19
14 Daniel Ricciardo McLaren Formula 1 Team
I
1:44.355 +3.372s 18
15 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
I
1:45.190 +4.207s 17
16 Alexander Albon Williams Racing
I
1:42.078 +1.095s 11
17 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
I
1:42.159 +1.176s 11
18 Sebastian Vettel Aston Martin Aramco F1
I
1:42.666 +1.683s 9
19 Mick Schumacher Moneygram Haas F1 Team
I
1:42.708 +1.725s 11
20 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1
I
1:43.430 +2.447s 10