Englands GP: Russell på pole

Søndagens forreste startposition bliver indtaget af George Russell, som vandt lørdagens kvalifikation til Englands GP. Det hele skete skete på en stærkt udfordrende og våd bane.

George Russell fra Mercedes AMG Petronas F1-team.. Copyright Mercedes AMG Petronas F1 - Jiri Krenek

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 07/06 2024 klokken 17:07

Kvalifikationen til Englands Grand Prix på Silverstone blev afviklet på en våd bane, som dog var begyndt at tørre op i starten efter det foregående regnvåde sprintløb i Formel 2.

Som altid, giver den type bane mulighed for en interessant startgrid, hvilket også var tilfældet denne lørdag, hvor George Russell var dagens hurtigste mand og dermed bragte en Mercedes på forreste startrække fulgt af teamkammeraten Lewis Hamilton.

Valtteri BottasValtteri Bottas
Copyright Stake F1 Team


Q1 var temmelig kaotisk hvilket ikke mindst skyldtes at Sergio Perez havde endnu en offday, da han med 7,5 minut tilbage formåede at sende sin Red Bull i fanggruset med efterfølgende rødt flag og hovedrysten på pitvæggen. Det må efterhånden være utvivlsomt, om Red Bull-ledelsens tålmodighed rækker længere trods hans, for mange uforståelige, nye flerårige kontrakt med energidrik-teamet.

Forholdene sendte også Kevin Magnussen ud i gruset, hvilket ødelagde hans muligheder for at sætte sin hurtige omgang. Danskeren skal derfor starte på P17 søndag, hvorimod Nico Hülkenberg igen trak det længste kort i Haas-teamet og kunne fortsætte hele vejen til Q3.

George Russell fra Mercedes AMG Petronas F1-teamGeorge Russell fra Mercedes AMG Petronas F1-team
Copyright Mercedes AMG Petronas F1 - LAT Images


På de efterfølgende pladser blev Esteban Ocon, Sergio Perez og Pierre Gasly også elimineret.

I Q2 var vejret klaret op og der var oparbejdet et bredt tørt spor banen rundt, hvilket med 3 minutter tilbage kortvarigt sendte Nico Hülkenberg op på P1. Sessionen sluttede dog med Lando Norris som hurtigst fulgt af George Russell. Overraskende blev Max Verstappen kun nr. 6 i denne session ligesom Charles Leclerc sluttede på P11 fulgt af Logan Sargeant, Yuki Tsunoda, Guanyu Zhou og Daniel Ricciardo.

Q3 sluttede som nævnt med Russel på pole, og Silverstones tilskuere kunne glæde sig over hele tre briter på de tre forreste pladser, idet Lando Norris indtog P3.



Til gengæld var det ikke Max Verstappens dag, og det virkede som om verdensmesteren kæmpede med et problem i sin Red Bull, hvilket sandsynligvis skyldes hollænderens våde tur igennem gruset, som ødelagde dele af gulvet på hans bil. Således sluttede han kvalifikationen på P4.

Det er også på sin plads at lette på hatten i respekt for Nico Hülkenberg, som satte sin Haas ind på en flot P6. Bilens opgraderinger gav et særdeles solidt pay-off.

Englands Grand Prix køres søndag kl. 16.00 dansk tid og kan ses på TV3+/Viaplay samt på streamingkanalen F1TV. Begge kanaler har en lang optakt til grandprixet.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1.dk næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1 George Russell Mercedes-AMG Petronas 1:25.819 +0.000s 26
2 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:25.990 +0.171s 25
3 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:26.030 +0.211s 22
4 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:26.203 +0.384s 24
5 Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team 1:26.237 +0.418s 24
6 Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team 1:26.338 +0.519s 17
7 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari 1:26.509 +0.690s 24
8 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 1:26.585 +0.766s 24
9 Alexander Albon Williams Racing 1:26.640 +0.821s 23
10 Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 1:26.917 +1.098s 24
11 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:27.097 +1.278s 18
12 Logan Sargeant Williams Racing 1:27.175 +1.356s 20
13 Yuki Tsunoda Visa Cash App RB 1:27.269 +1.450s 17
14 Guanyu Zhou Stake F1 Team Kick Sauber 1:27.867 +2.048s 22
15 Daniel Ricciardo Visa Cash App RB 1:27.949 +2.130s 18
16 Valtteri Bottas Stake F1 Team Kick Sauber 1:32.431 +6.612s 11
17 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:32.905 +7.086s 6
18 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team 1:34.557 +8.738s 11
19 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing 1:38.348 +12.529s 5
20 Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team 1:39.804 +13.985s 7