Hollands GP: løbsoptakt

Formel 1-feltet er taget til Holland for at køre på en af kalenderens mest spektakulære baner. Træningerne er overstået, og startplaceringerne er fordelt, så nu varmer BMF1.dk op til søndagens løb på Zandvoort.

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 08/31 2025 klokken 13:08

Formel 1-feltet er tilbage efter en velfortjent sommerpause, og nu er der kun få timer, før de røde lamper slukker på den 4,259 km lange bane i Zandvoort. Banen er smukt beliggende ud til Hollands kyst, og derfor er det heller ikke unormalt, at vind og vejr påvirker løbsweekenden.

Vi har set enkelte byger og kølige temperaturer hele weekenden, så det bliver spændende, om moder jord får indflydelse på søndagens resultat.

Banen kan godt være tricky at overhale på, da den er relativt smal, men til gengæld er overhalingerne spektakulære at se på, da banen har mange hældninger.

Kørerne er også hjulpet godt på vej af to DRS-zoner.

Dækkene til weekendens Grand Prix i Holland er det hårde C2-dæk, medium C3 og det bløde C4-dæk.

Størstedelen af tribunerne er fyldt med orange farver, og det er ikke de papayafarvede McLaren-fans, der dominerer billedet. Verstappen er både fra Belgien og Holland, så opbakningen er stor til den lokale helt, som dog ikke helt har fundet farten i denne weekend – dog ikke så slemt som i den anden side af garagen, hvor Tsunoda igen er håbløst bagud.

Ikke overraskende er det de to McLaren-kørere i front, der dominerer billedet – også selvom vi er hele 15 runder inde i Formel 1-kalenderen. Derfor bliver i dag også en duel mellem de to McLaren-kørere om, hvem der kommer et skridt nærmere på kørermesterskabet.

Isack Hadjar overraskede feltet i går med sin pragtpræstation, som sikrede ham en P4-startplacering i dag.

Ferrari har set håbløse ud hele weekenden, men Leclerc fandt så småt farten i løbet af eftermiddagen i går, mens Hamilton fik sneget sig videre fra Q1 og kæmpet sig op på en flot 7. plads. Nok ikke det mest spændende for en kører, der har lige så mange kørermesterskaber i bagagen.

Tsunoda starter uden for top 10, så han er nok ivrig efter at vise sit værd og redde sin F1-karriere.

Stroll har ikke haft den mest imponerende weekend med en smadret racer i fredagens træning, der blev genopbygget til lørdagens sessioner – for så at blive smadret igen under lørdagens første kvalifikationsrunde.

Stroll var på sin første flyvende omgang, da han smadrede fronten på Aston Martin-raceren igen. Derfor nåede han ikke at sætte en tid.

Stewards har dog taget canadieren til nåde, da de har vurderet, at han har den nødvendige fart til at køre med i søndagens løb. Der er jo en tidsgrænse, man skal kvalificere indenfor.

Så Stroll er at finde på gridden til søndagens løb.

Du kan se startopstillingen i tabellen nedenfor:

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1 Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team 1:08.662 +0.000s 18
2 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:08.674 +0.012s 18
3 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:08.925 +0.263s 18
4 Isack Hadjar Racing Bulls 1:09.208 +0.546s 18
5 George Russell Mercedes-AMG Petronas 1:09.255 +0.593s 18
6 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:09.340 +0.678s 22
7 Lewis Hamilton Scuderia Ferrari 1:09.390 +0.728s 21
8 Liam Lawson Racing Bulls 1:09.500 +0.838s 18
9 Carlos Sainz Jr. Williams Racing 1:09.505 +0.843s 18
10 Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 1:09.630 +0.968s 17
11 Kimi Antonelli Mercedes-AMG Petronas 1:09.493 +0.831s 12
12 Yuki Tsunoda Oracle Red Bull Racing 1:09.622 +0.960s 15
13 Gabriel Bortoleto Stake F1 Team Kick Sauber 1:09.622 +0.960s 12
14 Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team 1:09.637 +0.975s 15
15 Alexander Albon Williams Racing 1:09.652 +0.990s 12
16 Franco Colapinto BWT Alpine F1 Team 1:10.104 +1.442s 9
17 Nico Hülkenberg Stake F1 Team Kick Sauber 1:10.195 +1.533s 9
18 Esteban Ocon Moneygram Haas F1 Team 1:10.197 +1.535s 9
19 Oliver Bearman Moneygram Haas F1 Team 1:10.262 +1.600s 9
20 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 0:00.000 -68.662s 2