Italiens GP: 1. Frie træning - Dobbelt Ferrari-top

Første frie træning er kørt i Italien og træningen forløb uden større dramatik. Ferrari har underspillet deres egne chancer i forhold til Red bull men det er Leclerc foran Sainz der var hurtigst.

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 09/09 2022 klokken 15:09

Det var lettere overskyet og banetemperaturen var 33,7 grader da træningen startede. I dagene op til weekenden har det regnet om natten men været tørt og varmt i dagtimerne.

Vejrudsigten for resten af weekenden siger tørt og op til 28 grader.

Fra start var det størstedelen af feltet der kørte ud. De Vries havde fået monteret en masse aero måleudstyr på sin racer. Næsten alle teams har en særlig lav-downforce pakke med til Monza og det kan være denne der skal tages nogle målinger på. De Vries kørte kun en enkelt omgang inden han igen holdt i garagen.

To afløsere

De to gode venner, Sebastian Vettel og Mick Schumacher, har begge lånt deres racer ud i første frie træning. Mick Schumacher gør plads til den lokale helt, Antonio Giovinazzi, mens Vettel har givet nøglerne til sin racer, til hollandske Nyck De Vries.

Italiens Grand Prix 2022. Sebastian Vettel med overskægItaliens Grand Prix 2022. Sebastian Vettel med overskæg
Copyright Autodromo Nazionale Monza


Red Bull igen med DRS problemer

Vi har tidligere set Red Bull have problemer med den mekanisme der skal åbne DRS-systemet på bagvingen. Igen i denne træning ser vi Perez komme ned af langsiden med en defekt DRS bagvinge.

Perez må derfor tilbage i garagen mens holdkammeraten, Verstappen, sætter hurtigste tid af alle.

Topfart-konkurrencen

En høj topfart er en af hoved-elementerne til en stærk omgangstid på Monza. Fra tidligere løb har vi set at Red Bull er hurtige på langsiderne.

Haas-teamet har ikke haft råd til at designe et speciel bagvinge til denne weekend, som de fleste andre teams har. Dette ses på tiderne, hvor Haas ligger næsten bagerst på 17. og 18. pladsen. Kun De Vries og Latifi var langsommere.

Udvalgte tophastigheder for enden af start/mål langsiden:

  • Tsunoda: 335 km/t
  • Alonso: 332 km/t
  • Russell: 330 km/t
  • Norris: 312 km/t

Halvvejs

Efter 25 minutters kørsel var der en kort pause og herefter kom kørerne ud igen, de fleste med soft dæk, og satte hurtige tider. I den første runde af hurtige omgange, er det Leclerc der er hurtigste mand, foran Verstappen og Russell. Verstappen var på en hurtig omgang men blev blokeret af Lando Norris i tredje sektor, så Red Bull raceren har mere i sig.

Afslutning med long runs

Med 10 minutter tilbage er der flere kørere i gang med et long run på enten medium eller hard-dækket. I toppen af tidstabellen ligger to gange Ferrari og derefter to gange Mercedes. Verstappen kører ud til sidst og tager et par hurtige omgange men uden at forbedre sig.

Imens arbejder Red Bull mekanikerne stadig på Perez's bagvinge. Perez når at komme ud med kun et par minutter tilbage men han har ikke fået kørt de omgange der var planlagt.

Slutresultatet bliver dobbelt Ferrari, foran begge Mercedes racere og derefter Verstappen.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde BMF1.dk sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Charles Leclerc Scuderia Ferrari
S
1:22.410 +0.000s 24
2 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
S
1:22.487 +0.077s 22
3 George Russell Mercedes-AMG Petronas
S
1:22.689 +0.279s 26
4 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas
S
1:22.831 +0.421s 23
5 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
1:22.840 +0.430s 26
6 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
S
1:23.075 +0.665s 27
7 Fernando Alonso BWT Alpine F1 Team
S
1:23.099 +0.689s 25
8 Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:23.260 +0.850s 25
9 Valtteri Bottas Alfa Romeo Racing
S
1:23.394 +0.984s 26
10 Daniel Ricciardo McLaren Formula 1 Team
S
1:23.511 +1.101s 25
11 Alexander Albon Williams Racing
S
1:23.529 +1.119s 23
12 Guanyu Zhou Alfa Romeo Racing
S
1:23.570 +1.160s 27
13 Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
1:23.640 +1.230s 26
14 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
S
1:23.661 +1.251s 20
15 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1
S
1:23.688 +1.278s 27
16 Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
1:23.856 +1.446s 26
17 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
S
1:24.006 +1.596s 23
18 Antonio Giovinazzi Moneygram Haas F1 Team
S
1:24.317 +1.907s 24
19 Nyck de Vries Aston Martin Aramco F1
S
1:24.731 +2.321s 22
20 Nicholas Latifi Williams Racing
S
1:24.941 +2.531s 23