Italiens GP: 2. frie træning. Kevin crasher

Kevin Magnussen endte i barriere, da hans HAAS racer pludselig slap den nye asfalt i udgangen af Lesmo-svinget, mens Lewis Hamilton i Mercedes havde fundet et setup der virkede.

Kevin Magnussen fra Moneygram Haas F1-Team. Copyright Haas F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 08/30 2024 klokken 18:08

Omkring halvvejs inde i den anden træning, udløste Kevin Magnussen desværre en periode med rødt flag, efter han satte HAAS raceres i barrieren i udgangen af Lesmo.

Magnussen er ikke den eneste der har formået det, det var stort set samme sted som Kimi Antonelli satte Mercedes raceren af i 1. frie træning, og flere af Formel 2 kørerne havde også problemer i netop det sving.

Fælles for alle dem der har kørt af her, er at det ser ud som om, at deres bilers greb pludselig forsvinder. Det kan virke til at der er en lille lomme i asfalten, der udfordre de biler der ikke har helt fat i groundeffekten endnu.

Ellers er det interessant at se, at Norris i McLaren, igen ikke var hurtigste mand, men trods alt meget tæt på, mens Hamilton i Mercedesen så ud til at have det rigtigt godt på den nye asfalt.

I den første frie træning, så vi længe at Max Verstappen i Red Bull raceren, befinde sig langt nede i feltet, for pludselig at sætte alle på plads.

Her i den anden træning, virkede det til, at Red Bull holdt meget igen, da begge kørere var langt nede i feltet, på P14 og P15. Om det er for ikke at vise hvad de kan, eller om de har udfordringer med at finde det rigtige setup, må vi vente med at konkludere på.

Når man ser på dem kører rundt på banen, så det ikke ud til at de gav den så meget gas. Men det kan selvfølgelig skyldes at de ikke er komfortable med banen og derfor holder igen, inden deres simulatorkører viser dem hvordan den skal takles.

Carlos Sainz Jr. var Ferrari-køreren, der i den anden træning gav de mange Italienske fans, noget at hæppe på, da han sikrede sig 3. hurtigste tid.

Den nye asfalt og de meget varme temperaturere, her nede i Monza-park, udfordre alle.

Hamilton sluttede af med at melde ind til pitten, at hans sæde var noget varmt. Sædet er tæt på batteriet og med en lufttemperatur på 34,2 grader og en asfalt på 45 grader, er det varmt her i Italien.

Vi har en klar fornemmelse af, at vi ikke har set hvad de forskellige hold kan i denne træning, så lørdagens 3. træning, bliver meget interessant at følge med i.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:20.738 +0.000s 23
2 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:20.741 +0.003s 22
3 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari 1:20.841 +0.103s 26
4 Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team 1:20.858 +0.120s 23
5 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:20.892 +0.154s 25
6 George Russell Mercedes-AMG Petronas 1:21.086 +0.348s 19
7 Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team 1:21.140 +0.402s 24
8 Daniel Ricciardo Visa Cash App RB 1:21.300 +0.562s 22
9 Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 1:21.316 +0.578s 23
10 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 1:21.363 +0.625s 26
11 Valtteri Bottas Stake F1 Team Kick Sauber 1:21.461 +0.723s 24
12 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:21.499 +0.761s 11
13 Alexander Albon Williams Racing 1:21.592 +0.854s 24
14 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:21.610 +0.872s 23
15 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing 1:21.678 +0.940s 13
16 Yuki Tsunoda Visa Cash App RB 1:21.735 +0.997s 19
17 Franco Colapinto Williams Racing 1:21.784 +1.046s 19
18 Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team 1:21.819 +1.081s 22
19 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team 1:21.867 +1.129s 21
20 Guanyu Zhou Stake F1 Team Kick Sauber 1:22.223 +1.485s 26