Italiens GP: Kvalifikation - ren McLaren front

Lando Norris tog pole position mens Oscar Piastri blev toer under lørdagens kvalifikation. Der var - som altid - ikke langt fra top til bund på Monza.

Ungarns Grand Prix 2024. Lando Norris på pole position. Copyright Pirelli

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 08/31 2024 klokken 17:08

Lando Norris har ikke haft så meget held med at starte fra pole position. McLaren-raceren fungerer ikke optimalt fra en stående start. I morgen, søndag, får vi se om historien gentager sig.

Bag de to McLaren racere, starter George Russell og derefter de to hjemmebane-favoritter i de to Ferrari-racere. Først nede på syvendepladsen, ligger Max Verstappen. Hollænderen fik ikke sat den sidste omgang optimalt op, selvom Sergio Perez var sendt ud foran for at trække Verstappen op i fart på langsiden.

Vejret i Monza er meget varmt og luften er 33 grader. Siden 3. frie træning har der været et let skydække over banen men slet ikke nok til at ændre på at her er meget varmt.

I de frie træninger indgår, klagede begge Mercedes-kørere over at deres sæde blev meget varmt. Et ubehageligt problem som Mercedes forhåbentlig har fået styr på til lørdagen.

Q1 forløb roligt, kun med en lille episode fra debutanten Franco Colapinto. Han kom for langt ud i Lesmo 2 svinget som har drillet mange racerkørere især i de andre løbsserier denne weekend. Colapinto fik slæbt en masse grus ud på banen, så derfor blev starten på Q2 forsinket.

Der var ikke de store overraskelser i se kørere der ikke kom videre til Q2.

Q2 var helt uden dramatik og det var hér Kevin Magnussen måtte udgå og starter P13 i morgen.

Q3 var meget præcist delt op i det meste af sessionen, med 2 McLaren, 2 Ferrari, 2 Mercedes og 2 Red Bull. I det endelige stunt fik George Russell klemt sin racer op foran de to Ferrarier og starter P3.
Ingen af McLaren-kørerne forbedrer deres tid til sidst men der behøver de heller ikke - Norris tager pole uden større kamp, for anden løbsweekend i træk.

Fra pole position var der kun 1,012s ned til Nico Hülkenberg på P10. Alle racerne kører med meget lav downforce og det er meget små detaljer der gør forskellen på en omgang rundt på Monza.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde BMF1.dk sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:19.327 +0.000s 12
2 Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team 1:19.436 +0.109s 19
3 George Russell Mercedes-AMG Petronas 1:19.440 +0.113s 18
4 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:19.461 +0.134s 21
5 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari 1:19.467 +0.140s 18
6 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:19.513 +0.186s 18
7 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:20.022 +0.695s 18
8 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing 1:20.062 +0.735s 17
9 Alexander Albon Williams Racing 1:20.299 +0.972s 18
10 Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team 1:20.339 +1.012s 18
11 Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 1:20.421 +1.094s 11
12 Daniel Ricciardo Visa Cash App RB 1:20.479 +1.152s 12
13 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:20.698 +1.371s 11
14 Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team 1:20.738 +1.411s 16
15 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team 1:20.766 +1.439s 16
16 Yuki Tsunoda Visa Cash App RB 1:20.945 +1.618s 6
17 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 1:21.013 +1.686s 6
18 Franco Colapinto Williams Racing 1:21.061 +1.734s 6
19 Valtteri Bottas Stake F1 Team Kick Sauber 1:21.101 +1.774s 6
20 Guanyu Zhou Stake F1 Team Kick Sauber 1:21.445 +2.118s 9