Japans GP: 2. frie træning

Verstappen fortsatte sin dominans i FP2, mens de to Ferrari kørere byttede plads og Norris forblev på P3. George Russell gav Mercedes en lille optur, mens Sargeant igen floppede. Læs her om dagens anden frie træning

Japans Grand Prix 2019. Carlos Sainz Jr.. Copyright McLaren Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 09/22 2023 klokken 11:09

Max Verstappen vil lægge en udfordrende weekend bag sig, ved at være hurtigst hele weekenden. Det ser i hvert fald sådan ud.

Mens Carlos Sainz Jr. var tættest på Verstappen i den 1. frie træning, var det denne gang Charles Leclerc i den anden Ferrari, der satte mest pres på hollænderen.

Afstanden fra Verstappen til Sainz, var mindre end den var i den 1. frie træning, men det til trods, lykkedes det for Leclerc og igen Norris, at komme endnu tættere på.

Charles Leclerc sluttede lidt mere end 3 tiendedele sekund efter Verstappen, markant mindre end det forspring Verstappen havde til Sainz i den 1. frie, men stadig en stor margin, især på en hurtig bane som Suzuka.

Hos Mercedes så det ud til at de havde gjort noget rigtigt, i George Russell's side af garagen, da det lykkedes for ham at komme helt op som nummer 5, "blot" lidt over 6 tiendedele sekund efter Verstappen, men i Hamiltons side af garagen, var der ikke den store forbedring, da han sluttede helt nede som nummer 14, hele 1,1 sekunder efter Verstappen.

Hamilton meldte ind over radioen, at han mente der var noget galt med gulvet på hans bil, noget der hverken er blevet be- eller afkræftet endnu, af holdet.

Alexander Albon i den Mercedes motoriserede Williams racer, udfordrede igen Mercedes, da han sluttede oppe som nummer 7, blot to tiendedele langsommere end Russell, hvilket må siges at være godkendt.

Mindre godt, men trods alt bedre, var det fra Sergio Perez, der nu var rykket ind i top 10 med hans Red Bull racer, nemlig på P9, men stadig et helt sekund langsommere end Verstappen.

Hos HAAS banked Hulken igen K-Mag.

Hülkenberg sluttede på P13, lige foran Hamilton, mens Magnussen sluttede nede på P17, hvilket trods alt var bedre end under FP1.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:30.688 +0.000s 19
2 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:31.008 +0.320s 23
3 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:31.152 +0.464s 22
4 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari 1:31.237 +0.549s 22
5 George Russell Mercedes-AMG Petronas 1:31.328 +0.640s 22
6 Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 1:31.492 +0.804s 22
7 Alexander Albon Williams Racing 1:31.555 +0.867s 23
8 Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team 1:31.662 +0.974s 22
9 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing 1:31.710 +1.022s 24
10 Valtteri Bottas Alfa Romeo Racing 1:31.739 +1.051s 22
11 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 1:31.771 +1.083s 22
12 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team 1:31.794 +1.106s 22
13 Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team 1:31.797 +1.109s 24
14 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:31.829 +1.141s 21
15 Liam Lawson Scuderia AlphaTauri 1:32.141 +1.453s 23
16 Guanyu Zhou Alfa Romeo Racing 1:32.165 +1.477s 16
17 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:32.169 +1.481s 23
18 Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri 1:32.178 +1.490s 26
19 Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team 1:32.179 +1.491s 22
20 Logan Sargeant Williams Racing 1:32.320 +1.632s 25