Kinas GP: 3. frie træning. Albon i kæmpe uheld.

Sidste chance for at få sat bilen rigtigt op forud for den vigtige kvalifikation. Ferrari fortsatte hvor de slap, det samme kan man desværre også sige om HAAS, der igen lå i den forkerte ende af feltet.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 04/13 2019 klokken 06:04

Efter den sidste træning i denne weekend, sidder man tilbage med en fornemmelse af, at Mercedes ikke gav sig fuldt ud. Især Lewis Hamilton ser forroligende rolig ud, i forhold til hvor han har ligget gennem de tre træninger.

Men hos Ferrari ser det ud til, at det igen er Sebastian Vettel, der har fat i den lange ende, efter at han satte tider, der var markant hurtigere end alle andre. Dog ændrede det sig mod slutningen, hvor Vettel ikke fik mulighed for at sætte en sidste tid, efter Albon lavede et seriøst chrash.

Hos Red Bull, er Max Verstappen i en klasse for sig selv. Pierre Gasly var fortsat slet ikke i nærheden af kollegaen i den anden Red Bull racer. Presset øges på franskmanden.

Toro Rosso fik placeret sig ganske fint, mens Albon fik sikret at mekanikerne skulle på hårdt arbejde, forud for kvalifikationen. Om de når det, er et stort spørgsmål.

Hos HAAS ser det svært ud. Magnussen var på vej til at sætte en rigtig fin tid, da træningen blev afbrudt som følge af det voldsomme uheld, så om de reelt er så ringe, at de skal kæmpe om ikke at ryge ud allerede i Q1, eller om der er mere at hente, ved vi først når vi går igang med kvalifikationen.

I det hele taget, sluttede denne træning kedeligt, som følge af uheldet, da det var lige der alle skulle til at sætte tempo på.

Det var dog Valteri Bottas der sluttede øverst, med Vettel som nummer to og Leclerc som nummer 3.

Den forsvarende verdensmester Lewis Hamilton sluttede næsten et sekund efter Bottas, som nummer 4, men fik ikke gennemført sit sidste forsøg, så det kan man næppe bruge til så meget.

Alle de efterfølgende tider, kan heller ikke bruges til så meget, da ingen af dem fik sat et sidste seriøst forsøg.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas 1:32.830 +0.000s 11
2 Sebastian Vettel Scuderia Ferrari 1:33.222 +0.392s 12
3 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:33.248 +0.418s 10
4 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:33.689 +0.859s 10
5 Nico Hülkenberg Renault F1 Team 1:33.974 +1.144s 11
6 Kimi Räikkönen Alfa Romeo Racing 1:34.246 +1.416s 14
7 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:34.447 +1.617s 5
8 Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team 1:34.510 +1.680s 9
9 Alexander Albon Scuderia Toro Rosso 1:34.600 +1.770s 11
10 Daniil Kvyat Scuderia Toro Rosso 1:34.783 +1.953s 10
11 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:34.938 +2.108s 11
12 Sergio Perez BWT Racing Point F1 Team 1:35.078 +2.248s 9
13 Daniel Ricciardo Renault F1 Team 1:35.142 +2.312s 11
14 Lance Stroll BWT Racing Point F1 Team 1:35.223 +2.393s 10
15 Pierre Gasly Oracle Red Bull Racing 1:35.326 +2.496s 8
16 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing 1:35.726 +2.896s 12
17 Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team 1:35.771 +2.941s 14
18 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:35.998 +3.168s 15
19 George Russell Williams Racing 1:36.124 +3.294s 10
20 Robert Kubica Williams Racing 1:36.176 +3.346s 11