Mexicos GP: 1. frie træning

Formel 1-feltet er taget til Mexico for at køre på den legendariske bane med den populære stadion-sektion. Her er resultaterne fra 1. frie træning.

Sergio Perez på hjemmebane. Copyright Red Bull/Getty Images

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 10/27 2023 klokken 22:10

Formel 1 er tilbage, og denne gang er feltet taget sydover til Mexico for at give den gas i højden.

Banen er 4,3 km med 17 sving, men det der presser kørerne allermest er banens placering oppe i højden. Ilten er nemlig meget tynd helt deroppe, så det kræver enormt meget af kørernes fysik, at håndtere en F1-bil på den her bane.

Det kræver også ekstra aero på racerne, og faktisk kører alle med fuld aero-pakke i Mexico. Alligevel genererer bilerne mindre downforce her i Mexico end i Monza, hvor de har mindst.

Det bliver spændende at se, om hjemmebanehelten, Perez, finder et ekstra gear, når det går løs lørdag og søndag. Han har i hvert fald nok opbakning fra hjemmebanepublikummet.

I dag er dog en endnu mere spændende dag set med danske briller på, for det er første gang, vi skal se danske Frederik Vesti til en første frie træning i Formel 1.

F2-stjernen har været så heldig at låne en Mercedes i dagens anledning.

Oliver Bearman låner Kevin Magnussens racer. Så forhåbningen om to danskere på banen samtidig skete ikke denne her gang.

Jack Doohan låner Gaslys racer, mens Isack Hadjar låner Tsunodas-racer, og Theo Pourchaire kører Bottas’ racer.

Derudover vil der også være dæktest for Pirelli.

Hadjar fik åbenbart anti stallet og kørte i pit lige bagefter, mens Pourchaire havde noget galt med bremsepedalen, og der kom en fejlmeddelse på rattet. Så det er en hård start for de to rookier.

Leclercs motor lavede mærkelige lyde, specielt ved høj fart. Det lød som en metallisk lyd, sagde monegaskeren til sin ingeniør. Ikke det bedste tegn for en Ferrari, der kæmper om placeringer. Men samtidig er det formentlig en såkaldt “fredagsmotor”, han har fået installeret i sin bil. Dvs en motor der har kørt sin levetid, og den kun bliver brugt om fredagen.

Sainz havde problemer med raceren. Der var noget hydraulik, der røg. Han mistede sin servostyring, der bl.a. forårsagede et gult flag, men Sainz fik humpet raceren i pit igen.

Ikke overraskende var Verstappen hurtigste mand på banen. Mere overraskende var det, at Albon nappede andenpladsen. Perez skuffede ikke hjemmebanepublikummet, da deres helt nappede tredjepladsen.

McLaren ser igen stærke ud den her weekend, og de orange lyn genfandt farten i den her session.
Piastri var dog nede på sjettepladsen, men australieren var også på test-dækket fra Pirelli.

Ricciardo viste gode takter med sin ottendeplads, og det virker til, at feltets anden australier er tilbage i topform bag rattet.

Ikke overraskende lå fire ud af fem rookier på 17-20 pladsen, men denne session har heller ikke handlet om at køre kvalifikationsomgange. Kørerne har haft et program, og de har haft et arbejde, de har skulle udføre. Vesti sluttede på 19. pladsen, og Pourchaire var nede som nr. 20, med problemer med raceren.

Du kan se alle tiderne i tabellen nedenfor:

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
1:19.718 +0.000s 29
2 Alexander Albon Williams Racing
S
1:19.813 +0.095s 30
3 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
S
1:20.015 +0.297s 27
4 Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
1:20.237 +0.519s 29
5 Charles Leclerc Scuderia Ferrari
S
1:20.297 +0.579s 29
6 Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team 1:20.463 +0.745s 31
7 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
S
1:20.479 +0.761s 22
8 Daniel Ricciardo Scuderia AlphaTauri
S
1:20.568 +0.850s 30
9 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
S
1:20.677 +0.959s 26
10 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1
S
1:20.687 +0.969s 26
11 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas
S
1:20.724 +1.006s 24
12 Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team
S
1:20.968 +1.250s 28
13 Guanyu Zhou Alfa Romeo Racing
S
1:21.129 +1.411s 26
14 Logan Sargeant Williams Racing
S
1:21.157 +1.439s 30
15 Oliver Bearman Moneygram Haas F1 Team
S
1:21.313 +1.595s 30
16 Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1
S
1:21.347 +1.629s 17
17 Isack Hadjar Scuderia AlphaTauri
S
1:21.941 +2.223s 25
18 Jack Doohan BWT Alpine F1 Team
S
1:22.109 +2.391s 24
19 Frederik Vesti Mercedes-AMG Petronas
S
1:22.937 +3.219s 25
20 Theo Pourchaire Alfa Romeo Racing
S
0:00.000 -79.718s 4