Mexicos GP: Kvalifikationen - Verstappen på pole

Mercedes er stærke i denne weekend, men Verstappen var bare stærkere til sidst. Haas viste gode takter og fik Kevin med i Q2.

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 10/30 2022 klokken 10:10

Fredagens frie træninger var præget af Pirelli-testen, så det var uklart hvilket team der havde den hurtigste racer i den tynde luft i Mexico (Autodromo Hermanos Rodriguez ligger 2.285m over havets overflade, red.)

Ferrari så ud til at være stærkest i starten men i den tredje frie træning var det Mercedes der var hurtigst. Deres aero-pakke fungerer virkelig godt i denne weekend.

Q1 - Kevin videre

Kevin Magnussen lå sidst i 3. frie træning så teamet skiftede frontvinge, bagvinge og gulvet inden kvalifikationen. Noget må have virket, for Kevin får raceren videre til Q2. Mick Schumacher er tæt på, men får slettet sin tid der ellers var 7. hurtigst.

Desuden måtte begge Aston Martin racere og begge Williams racere forlade kvalifikationen efter Q1.

Kevin Magnussen i Mexico under kvalifikationenKevin Magnussen i Mexico under kvalifikationen
Copyright Haas F1


Q2 - meget, meget tæt

Det var kun få hundrededele der skilte pole hurtigste mand og 7-8. pladsen og banen blev hele tiden hurtigere under kvalifikationen.

Begge Alpha Taurier måtte også udgå og igen havde Gasly problemer med sine bremser - måske samme problem som kvalifikationen i USA. Kæmpe frustrationer over radioen fra begge Alpha Tauri kørere.

Kevin Magnussen har fem pladsers straf så det ender med at danskeren starter næst-bagerst i søndagens løb. Men raceren har tydeligvis potentiale til mere.

Mexicos Grand Prix 2022. Den vilde bane, Autodromo Hermanos RodriguezMexicos Grand Prix 2022. Den vilde bane, Autodromo Hermanos Rodriguez
Copyright Red Bull Contentpool


Q3 - Sensationen udeblev

Verstappen beviste med flere stærke omgange at han ikke var til at røre, selvom Mercedes gjorde alt hvad de kunne. Ferrari kunne ikke følge med, så kampen stod mellem begge Mercedes-kørere og Max Verstappen. Hjemmebane-helten, Sergio "Checo" Perez, kunne ikke få sin Red Bull racer op i toppen, men han starter alligevel P4.

Begge Alpine-racere kom også med i top 10. Fernando Alonso gjorde alt hvad han kunne for at vride fart ud af raceren, og det kostede en del fejl, så Alpine raceren kan mere end hvad vi har set. Lando Norris starter P8, lige foran begge Alpine racere, så han kommer under pres med det samme når starten går i løbet.

Det ender med pole position til Max Verstappen, foran George Russell og Lewis Hamilton.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde BMF1.dk sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
1:17.775 +0.000s 16
2 George Russell Mercedes-AMG Petronas
S
1:18.079 +0.304s 18
3 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas
S
1:18.084 +0.309s 19
4 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
S
1:18.128 +0.353s 18
5 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
S
1:18.351 +0.576s 17
6 Valtteri Bottas Alfa Romeo Racing
S
1:18.401 +0.626s 18
7 Charles Leclerc Scuderia Ferrari
S
1:18.555 +0.780s 18
8 Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
1:18.721 +0.946s 19
9 Fernando Alonso BWT Alpine F1 Team
S
1:18.939 +1.164s 15
10 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team
S
1:19.010 +1.235s 18
11 Daniel Ricciardo McLaren Formula 1 Team
S
1:19.325 +1.550s 14
12 Guanyu Zhou Alfa Romeo Racing
S
1:19.476 +1.701s 12
13 Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri
S
1:19.589 +1.814s 13
14 Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
1:19.672 +1.897s 15
15 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team
S
1:19.833 +2.058s 17
16 Mick Schumacher Moneygram Haas F1 Team
S
1:20.419 +2.644s 11
17 Sebastian Vettel Aston Martin Aramco F1
S
1:20.419 +2.644s 10
18 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1
S
1:20.520 +2.745s 10
19 Alexander Albon Williams Racing
S
1:20.859 +3.084s 10
20 Nicholas Latifi Williams Racing
S
1:21.167 +3.392s 10