Løbet i Brasilien lignede en af de sædvanlige paradekørsler i million-klassen, hvor holdene kæmper om at spare mest brændstof og passe på dækkene.
Pludselig viste det sig dog, at der blev vendt op og ned på det hele - og fansene endte med at få et løb de sent vil glemme.
Siden turbo- hybridæraen startede tilbage i 2014, er det kun en lille håndfuld kørere, udenfor topteamsene, som har prøvet at stå på podiet.
I Brasilien blev der tilføjet endnu to kørere til den eksklusive liste - og Haas skulle have været en af dem.
Romain Grosjean kørte - hvad han beskriver som - et af sine bedste løb i F1.
Derfor var de også på “pole position” til at nappe den plads på podiet, som Carlos Sainz jr. endte med at nappe.
Bilen kørte som en drøm, og franskmanden var godt på vej til at smide nogle gode point ind på bankbogen - men sådan skulle det ikke gå (igen).
Safety car gjorde, at dæk-problemerne i den famøse Haas-VF19 blev vækket til live (igen, igen, igen..).
Værre var det, at Grosjean blev presset af banen, af netop Carlos Sainz jr., efter den sidste safety car periode. Det betød, at Grosjean sejlede ned igennem feltet og ud af pointene.
Singapores Grand Prix 2019. Haas fredag. Romain Grosjean
Copyright Haas F1
Det største problem - og årsagen til at Grosjean ikke kunne køre fra Sainz da safety car sluttede - var, at MGU-K’en i Grosjeans racer pludselig drillede.
Lige da der var allermest brug for hybridsystemet, så svigtede det, og Grosjean manglede den nødvendige power overfor Sainz.
“Det var kun ved den genstart, at MGU-K’en fejlede. Det er ufatteligt for mig” siger Günther Steiner til Motorsport.com.
Det mærkelige viser sig dog at være, at det kun skete et par gange, og at det kun var midlertidigt.
“Den gik ud.”
“Han havde ikke nogen power fra MGU-K, og ved den næste acceleration så gik den ud igen - og så var det godt igen. Ingen ved hvad det var.”
“Vi ved det stadigvæk ikke, fordi bagefter så virkede den igen”.
Dermed gik Haas-teamet potentielt glip af den podieplacering, som Carlos Sainz endte med at få.