Miamis GP: 2. Frie træning

Formel 1-feltet er rykket til USA, hvor der venter en spændende weekend på Floridas østkyst. Anden frie træning er overstået, og her bringer vi højdepunkterne fra weekendens anden træningsession.

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 05/06 2023 klokken 16:05

Formel 1 er taget til USA, hvor sporten skal køre det første af tre løb i 2023-sæsonen. Miami er destinationen for det første af de tre, og der har været aktion på den 5,412 km lange bane fra start.

Løbet denne weekend hedder Formula 1 Crypto.com Miami Grand Prix 2023. Banen der skal køres på er Miami International Autodrome, hvilket ikke er en permanent racerbane, men en del af Hard Rock Stadium, som bliver ombygget til formålet.
Banen har 19 sving og tre DRS-zoner, hvor to af dem er blevet forkortet med 75 meter hver.

Dækkene til weekenden er de hårde C2-dæk, medium C3-dæk og de bløde C4-dæk.

Vejret var solrigt med 28 grader i luften og 40 grader på asfalten i starten af sessionen.

Mercedes toppede listen i første frie træning, men der er ikke nogen tvivl om at Red Bull stadigvæk ånder tyskerne lige i nakken, hvilket også blev vist af de regerende mestre her i anden session.

Normalt bliver anden frie træning primært brugt til løbssimulationer, hvilket er relevant for holdene til festlighederne på søndag. Dog blev der denne gang kørt hurtige omgangstider fra start af, hvor de faktisk, lige efter frokosten, (næsten) matchede den hurtigste tid fra første frie træning. Sessionen var næsten 2/3 dele inden, før de hurtige tider blev afsluttet.

Ligesom sidste session, så var størstedelen af feltet ude på banen helt fra start. Faktisk var 16 ud af 20 kørere ude på banen indenfor de første to minutter af træningen.

Noget af det, der blev nævnt under den første frie træning var, at banen kun har et vist område, hvor der er optimalt greb i asfalten. Bl.a. Verstappen nævnte, at hvis dækkene var bare få millimeter udenfor sporet, så røg grebet med det samme.

Første træningssession forløb med gule flag, rødt flag og massevis af afkørsler. Der går dog heller ikke længe før Kevin Magnussen fik alle danskernes hjerter helt op i halsen. Danskeren snurrerede rundt og snittede på magisk vis lige væggen. Hamilton gentager “succesen” med at miste greb og køre af banen få sekunder efter - dog uden at snitte væggen.

Verstappen beklagede sig over, at hans nakkestøtte drillede ham. Hans hovedet sad fast, hvilket kan være et stort problem, når man skal skifte retning hele tiden.

Perez fik også tv-tid og dommernes opmærksomhed, da mexicaneren fik et sort og hvidt flag, hvilket betyder, at han fik en advarsel. Han kørte hen over stregen til pitindkørslen, da han skulle i pit. Det er strengt forbudt (af sikkerhedsmæssige årsager, hvis der nu havde været en bil).

Indbremsningen til sving 17, er noget der stadigvæk driller kørerne i den her session. Der er ihvertfald flere der forbremser sig, heriblandt Albon og Leclerc.

Hamilton havde også svært ved at finde greb, og Russell endte med at køre ligeud i sving 11. Ingen af kørerne beskadigede dog racerne.

Hamilton endte også på syvendepladsen, mens Russell, der virker til at have fået styr på vibrationerne i rattet, endte nede på 15. Der var stor kontrast til den første træning, hvor de to stjerner toppede tabellen. Dog skal man ikke afskrive nogle af holdene endnu.

Verstappen overtog tronen den her session, stærkt efterfulgt af de to Ferrarier. Interessant nok var det Sainz, der var i front. Perez dannede bagtrop af de fire og indtil videre virker det til, at han har glemt overskudsfarten i Baku.

Alonso er heller ikke helt tiltreds med Ocons måde at køre på, hvilket han fortalte over radioen.
En stor overraskelse var Norris og McLaren, for englænderen kørte sig op på en sjetteplads, hvilket må skabt optimisme til kvalifikationen for den engelske stjernekører. Lige så overraskende var det, at Albon sneg sig op på 10. pladsen, mens hjemmebanehelten Sargeant var nede på 20. pladsen.

Kevin kørte fornuftigt den her session, hvor danskeren tog en 12. plads i tabellen, hvilket er godkendt.

Leclerc fik en lille overstyring ind til sving syv og fortsatte direkte ind i væggen, hvilket frembragte et rødt flag. Sainz spurgte også over radioen, om Leclerc mistede forenden eller bagenden, hvilket ingeniøren fortalte var bagenden.

Du kan se placeringerne fra anden frie træning i tabellen nedenfor.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:27.930 +0.000s 23
2 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari 1:28.315 +0.385s 26
3 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:28.398 +0.468s 20
4 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing 1:28.419 +0.489s 24
5 Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 1:28.660 +0.730s 25
6 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:28.741 +0.811s 24
7 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:28.858 +0.928s 23
8 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 1:28.930 +1.000s 23
9 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team 1:28.937 +1.007s 25
10 Alexander Albon Williams Racing 1:29.046 +1.116s 26
11 Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team 1:29.098 +1.168s 22
12 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:29.171 +1.241s 22
13 Guanyu Zhou Alfa Romeo Racing 1:29.181 +1.251s 27
14 Valtteri Bottas Alfa Romeo Racing 1:29.189 +1.259s 26
15 George Russell Mercedes-AMG Petronas 1:29.216 +1.286s 21
16 Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team 1:29.339 +1.409s 24
17 Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team 1:29.393 +1.463s 22
18 Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri 1:29.613 +1.683s 25
19 Nyck de Vries Scuderia AlphaTauri 1:29.928 +1.998s 25
20 Logan Sargeant Williams Racing 1:30.038 +2.108s 27