Singapores GP: startopstilling

Formel 1 er i Singapore, hvor der skal køres på en meget intens og fugtig bybane. Kvalifikationen er overstået, og pladserne er fordelt. Her er startopstillingen til Singapores GP 2025.

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 10/05 2025 klokken 12:10

Formel 1 er taget til Singapore, hvor de skal køre sæsonens 18. Formel 1 Grand Prix.

Træningerne er overstået, og det har været nogle intense af slagsen. Lawson har smadret sin racer to gange, og der har været en lind strøm af gule og røde flag gennem weekenden.

De fleste havde nok forventet, at McLaren skulle dominere banen i Singapore igen, men weekenden igennem har der været en del chokerende overraskelser. Alonso har flere gange ligget i toppen af tabellen, og Russell kørte en fantomomgang i går under kvalifikationen. Så alt kan ske i denne løbsweekend.

Williams kvalificerede sig også, men teamet blev senere diskvalificeret, fordi deres bagvinger ikke levede op til de tekniske krav fra FIA.

Begge racere har dog fået tilladelse af stewards til at deltage i løbet. De starter dog allerbagerst, hvilket ikke er optimalt på en bane som Singapore, hvor det er svært at overhale.

Top syv er dækket af de sædvanlige syv topkørere, men denne gang er placeringerne fordelt lidt anderledes, end vi er vant til på det seneste.

Hadjar starter på en flot 8.-plads, og lige i hælene har han Bearman og Alonso.

Du kan se hele startopstillingen i tabellen nedenfor:

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1 George Russell Mercedes-AMG Petronas 1:29.158 +0.000s 18
2 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:29.340 +0.182s 18
3 Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team 1:29.524 +0.366s 20
4 Kimi Antonelli Mercedes-AMG Petronas 1:29.537 +0.379s 17
5 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:29.586 +0.428s 20
6 Lewis Hamilton Scuderia Ferrari 1:29.688 +0.530s 20
7 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:29.784 +0.626s 22
8 Isack Hadjar Racing Bulls 1:29.846 +0.688s 19
9 Oliver Bearman Moneygram Haas F1 Team 1:29.868 +0.710s 17
10 Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 1:29.955 +0.797s 18
11 Nico Hülkenberg Stake F1 Team Kick Sauber 1:30.141 +0.983s 15
12 Liam Lawson Racing Bulls 1:30.320 +1.162s 14
13 Yuki Tsunoda Oracle Red Bull Racing 1:30.353 +1.195s 12
14 Gabriel Bortoleto Stake F1 Team Kick Sauber 1:30.820 +1.662s 8
15 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 1:30.949 +1.791s 9
16 Franco Colapinto BWT Alpine F1 Team 1:30.982 +1.824s 9
17 Esteban Ocon Moneygram Haas F1 Team 1:30.989 +1.831s 6
18 Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team 1:31.261 +2.103s 8
19 Alexander Albon Williams Racing 1:30.202 +1.044s 14
20 Carlos Sainz Jr. Williams Racing 1:30.235 +1.077s 14